Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIL 445
fastsatte den fælleds Konges Pligter. Rigsraadet styrede vel;
en af dets Medlemmer Drosten Erling Vidkunnarsøn værnede
ogsaa Nordlandene godt mod Russerne. — Constitutionel, forsaa
vidt derved kan forstaaes, at Grundlovene dog endnu indrømmede
Folket nogen Frihed, kan vel denne Norges Forfatning endnu
kaldes ; og den var det ogsaa i Virkeligheden for Adel og Geist
lighed. For Folket, der ikke er det samme som disse Stænder,
var derimod al Frihed gaaen tilgrunde. At det saa taalmodigt
havde ladet sig det ene Frihedsklenod tåge af Hænderne efter
det andet, kom af at hine Tiders Frihed var udrunden blot af
en naturlig Følelse af hvad Ret var, ei af Begreb, og beroede
paa en übevidst Vane, ei paa Oplysning. Men al Følelse kan
skuffes, al Vane sløves og uddøe, hvorimod Begreb og Oplysning
stedse er stigende og med dem deres Krav ikke alene paa at
beholde men paa stedse at udvide Friheden. Derfor see vi over
alt de gamle Tiders Frihed at synke som Templet paa Sand
skrænten, medens de nye Tiders oplyste Nationer med sikker
Dristighed reise sin højere og højere. Det Modtagne mistes heller
end det med Sverd Erhvervede. Det Tilvante viger for det man
erkjender for nødvendigt og umisteligt. Almeen Oplysning og
Erkjendelse af Frihedens Nødvendighed i en Grad, der svarer
til Oplysningen og Sedligheden, er Frihed og dennes Betryggelse.
Enkeltes Oplysning er Trældom. Ogsaa i den Slags Oplysning
er kuende Stormannavælde. Enkelte Islænderes Boglærdom hin
drede ikke det hele islandske Folk fra at behandle sin Frihed
som Barnet Kniven; og vakte ingen Modstand som man kunde
ventet af et saa ildigt Folk, da Norskekongen tog Friheden fra
det, eller rettere da han brød Stykker af den til sit eget Brug.
Og i Norge var det Geistligheden og Kongens Canzleres Ene
oplysning, der berøvede Folket lidt efter lidt dets Frihed, uden
at det forstod hvad det mistede, Kongens Magtsprog og Adelens
Pragt var nok til at skuffe dets blotte Følelse derfor. Aar gik;
og en ny — Trældommens — Vane indtraadte. Den syngende
Fugl i Buret, den tyggende Hest, mange Folkeslags Søvn viser
dog, at den maa ogsaa have sine Sødheder. Thingene stode nu
tomme; Bønderne, som sad rolige hjemme, fik der at høre, at
et Rigsraad styrede Norge, og at dette havde valgt en Konge.
Godt havde det imidlertid været, om K. Magnus altid havde
havt slige Raader vedsiden. Hans og hans franske Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
