Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 29 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christjern (Christian) den 2den (1513–1523)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. Christjern (Christian) den 2den. (1513–1523).

Ved Faderens Død 1513 valgtes Christjern af begge Rigers
Raader til Konge. At han alt længe forhen var kaaret, var blot
en Bekræftelse paa hans Adkomst; og selv endnu stod Kroningen
tilbage før han, efter de Tiders Begreb, kunde siges ganske at
være Konge. Men kun mod en haard Haandfæstning fik han
denne i Oslo; ja selv det danske Raad gjorde Vanskeligheder
paa Grund af hans Tyranni i Norge, hvilket skulde, som rettelig
formentes, give tilkjende hvad udi hannem var". Christjern
havde svoret; men det var at ville holde Løven fangen i et
Fiskenet, at troe bunden ved en Eed, om den end ei havde
Skin af at være aftvungen, en ung Fyrste, der i høj Grad besad
den, om man saa kan sige, af Naturen stemplede Despots vold
somme, sandselig-tungsindige, langtfra ved nogen god Opdragelse
tæmmede, blodnærede Charakter. Rigsraaderne fik dette at føle.
Erkebisp Walkendorf døde landflygtig. Den norske Rigsraad Knut
Knutssøn, Knut Alfssøns Sideætling, henrettedes som beskyldt
for Deeltagelse i de forrige Uroligheder, endskjøndt han fri
kjendtes af baade det norske og danske Rigsraad, hvilket sidste
aldeles uretteligen kaldtes til at dømme i denne Sag. Mindre
tyrannisk var han dog ikke i Danmark, hvor Stormanden Thor
ben Oxe, som mistænkt for at have forgivet Dyveke, i hvem
han dog var forelsket, med Tilsidesættelse af Rigsraadets Fri
kjendelse, henrettedes efter 12 Bønders Dom. Men i Despotiets
fuldkomne Hensynsløshed og almindelige Tryk er der ingen Op
reisning eller Trøst for den Enkelte. Omvendt bør ogsaa den
Enkeltes Lidelse være Alles. Der lider Een for Alle, og i dob
belt Henseende, Alle for Een.

Lovforbedringer.

Menigmand saae paa Christjerns voldsomme Kjøren-i-Ring med
Storvældet omtrent med samme Behag som paa en Bjørnekamp
eller et andet raat om end prægtigt Skuespil. Dog kun Adelen
lod sig øxknække, mod Geistligheden maatte der Lovenes mindre
Glimrende, men i bedre Forstand, ligesaa gjennemgribende Vaaben.
Og isaahenseende har Christjern saa stor Fortjeneste, at man ikke
kan tvivle om at han besad Skarpsind og Retfærdskjerlighed over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>