Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - K. Frederik den 2den (1559–1588)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
vaabenet, kun en elendig Grund til den blodige 7aarige Krig,
som deraf især reiste sig, og hvorfor det hærløse, til sig selv
overladte Norge blev Offeret. Herjedalen, Jæmtland og Thrond
hjems Stift besattes af Svenskerne; og i 1567 brændte de, under
Johan Siggesson, Oslo, og ødelagde Hammer saa tilbunds, at
denne velstaaende By siden ikke har reist sig. Samme Skjebne
overgik Sarpsborg 1570, istedetfor hvilket Fredrikstad anlagdes.
Evert Bild tog vel, ved Almuens Hjælp, det Throndhjemske tilbage.
Christen Munk holdt vel Agershuus, og Jens Ulfstand Bahuus;
men Østlandet var en aaben Tumleplads for Fienden. Alligevel
er det kun Udet værd at ynkes over de lidende Almuer, som
saae Branden af Oslo og Hammer, og opglødedes ikke til at
reise sig. Smaae Streifpartier vare Herrer i de folkerigste Egne,
medens en Landstorm, uudtømmelig, stedse som Floden voxende
selv under Forliset, tiltagende indefter Landet i uigjennemtræn
gelige Masser ligesom Jordlagene, forsvarende sig med Landets
Natur, fegtende som Vreden med de nærmeste Vaaben og med
de væltende Folkemasser, skulde have tilintetgjort hvilkensomhelst
mangedobbelt talrigere Hær. Men Folket kjender sjelden sin
Kraft. Det kjender sjelden sin Kraft i Krigen, om det ikke
kjender den i Freden. Dette koster i Fred Trældom, i Krig
Nederlag. Alene om Eysten Baardsen, Præst i Edsberg, veed
man, at han i de Ulykkesaar opførte sig som Pligt, under saa
danne Omstændigheder, var for Læg og Lærd. Fra Prækestolen
raabte han Almuen til Vaaben, anførte selv, og kjøbte Seiren
for sit Been. For Danmark tog Krigen en heldig Vending efter
Daniel Ranzaus Seier ved Svarteraa. Ved Freden i Stettin 1570
beholdt det de 3 Kroner, og Norge fik de tabte Provindser igjen.
Mange Klager fra denne Tid levere et skrækkeligt Maleri af
de danske Befalingsmænds og mere underordnede Embedsmænds
Tyranni, Udsugelser, Bestikkelighed, Grusomhed, Retløshed og
Overmod.
„—„— Da først i Tyranniet er der Fryd,
naar det er uden Frygt ."
Og Smaatyrannerne kunde være uden Frygt. Forfatteren af
et Klageskrivt til Kongen henrettedes. Ludvig Munk, en Tid
Lehnsmand i Throndhjem, blev siden Statholder, endskjøndt hans
Færd havde vakt en Opstand i Lehnet, der kostede Formændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
