Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 45 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814) - Formynder-Regjering (1588–1596) – K. Christian den 4de (1596–1648)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krig med Sverig. „Skottekrigen“.

Den svenske Konge, Carl den 9des Krav paa de norske Lap
marker gav den nærmeste Anledning til en Krig med Sverig fra
1611—1613, hvorunder Bønderne af Vaage, Lessjø, Froen og
Ringeboe, anførte af Lensmændene Guldbrand Seglestad og Hans
Hage samt Fogden Lars Gram, i Kleiven Kringen tilintetgjorde
et 600 Mand stærkt Hjælpecorps Scotter, som under Oberst
Sinclar emnede sig til Sverig. Listigen opholdte og vildledte i
Romsdalen, hvor de landede, og hvorfra lilbud afgik til Gud
brandsdalen, trængte de sorgløse ind i denne Dal, der, ligesom
de fleste norske Dale, ret var skikket til at blive Fiendernes
Grav. Sammenpressede mellem den rivende Laug og Bratfjeldet
styrtedes Gelederne af Steen- og Tømmer-vælter i Strømmen.
Øxer og Rifler gjorde Resten. Hvor let end Naturen gjorde
Seiren, maa den dog tilskrives Snarraadigheden. Opraabet skede
mens Fienden stod nær og kom nærmere; dog var Alt beredt.
Intet Mod skulde have oprettet Seendrægtigheden. Lomværin
gerne tabte ved Übestemthed al Andeel i denne Seier, som har
lært alle Tiders og alle Dales Nordmænd, hvorledes de skulde
være rede om Soldaten — som her var Tilfælde — er ude
paa Kongens Tog", og gjøre Landets Natur til sin Medforbundne,
og at i en Forsvarskrig alle Vaaben ere tilladelige. Kun Den,
der vil handle ligedan, tør sige, at der endnu ligger en Glands
af denne Bedrivt over Sønnerne; og kun Den fortjener dette,
som med Afsky tænker paa, at Seierherrerne koldblodigen myr
dede Fangerne paa to nær. Af dette og andre nyere Træk
skulde man kunne beføies til at tillægge Folkecharakteren som
den findes i Landets Indre en vis indiansk Grusomhed, dersom
den ikke tilhørte alene en tidbetinget Vildhed og denne ikke var
forsvunden. Den er det. Hiin Grusomhed tilhørte hiin Tid,
Seiren tilhører alle de følgende, Exemplet Historien.
"End stander en Støtte paa samme Sted,
som Norges Uvenner mon true.
Ve hveren Normand, som ei bliver heed,
saa ofte hans Øine den skue."
En anden talrigere Skottehær under Munchhaven landede i
Stordalen, og drog sig, uhindret af den feige danske Befalings
mand, Steen Bilde, hærjende ind i Jæmteland, som han tilligemed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>