Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814)
- II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED (1536–1814)
- K. Frederik den 3die (1648–1670)
- 2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE (1661–1814)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
givelsens nøisomme, om end noget kortsyncdc, som let forvexler
dets Soldaterære med dets borgerlige, og troer Alt vundet paa
en Val; men som, om den var oprigtig mod sig selv, og saae
hvad der manglede det, dog vilde have Dybfølelse nok til at
kunne sige:
„o Fædreland, selv dyrebart i Skjændsel.“
| 2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE. (1661—1814). |
Der maa være et indre Onde i en Stat, naar en Krigs over
gaaende Ulykke kan bringe den nær dens Undergang. Saadan
var Danmarks Stilling. Saadan fandt de ufrie (o: de uadelige,
eller geistlige og borgerlige) Stænder den paa Rigsdagen i Kjø
benhavn 1660. De saae med Forfærdelse, at Spørgsmaalet var
om at redde Staten. De fandt Grundondet, som selv i Freden
holdt Staten i en sygelig Vakklen, at ligge i Adelens altfor store
Myndighed, som ved sin Skatfrihed og andre Særrettigheder
holdt Staten i Armod, Medborgerne i Undertrykkelse. De erin
drede med Forbittrelse, at denne Stand, skjøndt i Besiddelse af
den største Formue, havde skyet at deeltage i Opoffrelserne
under den almene Nød, og at den under Krigen havde viist en
slet Aand og Opførsel. De hørte med endnu større Forbittrelse,
at den fremdeles undslog sig for de nye Byrder, som vilde blive
nødvendige. Det var forgjæves at søge dem ligelig fordeelte
ved Regjeringsbud; thi Kongens Hænder vare bundne ved en
meget indskrænkende Haandfæstning, der udtrykkelig, som paa
lagt af Adelen, sikkrede dennes Privilegier. Den sluge Frederik
vidste at benytte Forvirringen til sin Fordeel. Han fandt Red
skaber, som gjorde den Tro, der ligger et uvidende, undertrykt,
aldrig til nogen Frihed vant Folk saa nær, at et Eenvælde, om
den gode Vilje hos Kongen fik al Magten, alene kunde sikkre
det den Lighed, hvorefter det sukkede. Man pegte paa Kongen
som paa en Samson, der opløftede sine Lænker og raabte: be
frier mig, saa skal jeg befrie Israel. Han skulde forstaae Kunsten
(liig den af Bly at gjøre Guld) med Eenvældet at forene al den
Sikkerhed for offentlig og privat Velfærd, som Friheden giver,
nemlig ved at regjere efter Lovene. Man, ja selv Enkelte af
Hofadelen, var enig i, at en Forandring maatte skee ; men istedet
for at gjøre sin egen Frelse og Frihed til Hovedsag, gjorde man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-2/0065.html
