Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - I. BEFRIELSESAARET 1814 (FRA JANUAR TIL NOVBR.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
monarchiske Former. Fleerheden hyldede ogsaa disse af Vane
og Grundsætning ; Kongsemnet var i Nærheden ; der fandtes saa
ivrige Kongevenner, at de endog, fornærmende Rigsforsamlingens
Suverænitet (Magtfuldkommenhed), foreløbigen havde fristet at
tilbyde en Hylding ; og desuden talte saameget, under daværende
vaklende Omstændigheder, for at give Rigets Stilling mod Ud
landet og Forfatningen Fasthed ved skyndsomst at bringe denne
i Udøvelse. Til Mindreantallets Vilje, at opsætte Kongevalget, og
blot beholde Prindsregenten midlertidigen i Spidsen for Stats
styrelsen, blev intet Hensyn at tåge. Man ilte til Valget endog
før Grundloven havde faaet sine fuldstændige Underskrivter.
Beundringsværdigt gik Constitutionsværket frem. Allerede
den 1 lte Mai var en Grundlov uddebattert, som erklærer Norge
for et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige; indrøm
mer Trykkefrihed ; overgiver Folket, repræsentert hvert 3die Aar
ved et Storthing, Lovgivnings- og Beskatningsretten ; uafhængig
gjør den dømmende Magt, i hvis Spidse en Høiesteret skulde
sættes ; og anbetroer den udøvende samt Hærbefalet og betinget
Lovsanctionsret i en arvelig Konges Hænder, der forpligtedes at
høre sit ansvarlige Raad af norske Mænd. Storthinget, som ind
deltes i Odelsthing og Lagthing, erholdt Magt til at meddele
Borgerret, aabne Laan, controllere Regjeringen, indkalde dens
Medlemmer for en Rigsret, og til, uagtet Kongen negter Sanc
tion, at meddele det Lovforslag Lovskraft, som uforandret an
tages af tre paafølgende Storthing. Tillige fastsatte Grundloven
en Indfødsret, forbød piinligt Forhør og Oprettelsen af Stamhuse.
I Forbindelse med Constitutionsværket anordnede Rigsforsam
lingen en midlertid Rigsbank, sikkrede dens Udstedelse af 14
Millioner Seddeldalere, og paabød Committeer til at ordne Fi
nanzerne og det høist forvirrede og ufri Lovvæsen.
Den 17de Mai valgtes Norges Regent, Prinds af Danmark m. m.,
Christian Frederik til Norges constitutionelle Konge mod at be
sværge Grundloven, som oversendtes ham, undertegnet samme
Dag paa den hele Rigsforsamlings Vegne af Præsidenterne og
Secretæren. Det er saaledes, at Grundloven bærer denne Dags
Navn; og derfor, og da den udmærkedes ved en saa afgjørende
Selvstændighedshandling, som Valget af egen Konge, er den 17de
Mai bleven agtet som den mærkværdigste og velsignelsesrigeste
af alle de Dage, Gud har ladet lyse over Norges Fjelde. Den 18de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
