Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - FJERDE TIDSRUM: NORGES GJENOPREISNINGS TID - II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE - K. Carl den 3die Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen VIII. 77
somste havde krænket dets Toldlove, en betydelig Bøde oven
ikjøbet. Af andre udenlandske Handeler er kun mærkelig et
senere Statslaan og Grændsereguleringen med Rusland.
Fiskerierne og Sølvværket paa Kongsberg have slaaet godt til.
Med anden Bergdrivt og Trælasthandel har det kun gaaet smaat.
Slet Bestyrelse bragte det rige Blaafarveværk i Udlændingers
Hænder; og svenskt Undersalg holdt Østlandets Jernværker i
en afkræftet Tilstand. I Byerne er Fabrikvæsenet kommet sig
noget, ligesom og Huusfliden paa Landet. Mængden af den siden
Befrielsen 1/3 tiltagne Folkemængde finder Anvendelse ved Ager
bruget, som Hungers- og Krigsaarene, Loven af 4de August 1827,
og det til alene et oekonomisk Selskab omformede kongl. Selskab
for Norges Vel har fremmet. Det er bleven Landmanden stedse
mere klart, at der er patriotisk Storvirke i Opodlingens stille
Fortjenester, at han derved erhverver sig sin politiske Betydenhed,
at Fædrelandets Uafhængighed tiltager med Agerdyrkningen, der
er et Lands sikkreste Støtte, og at
„—„— I Svartmyr erobres den gamle Glands,
paa Moen en Landekrands.
Og Norriges Skattelande
de ligge her indenlands.
Ja Kornaxet er
de deilige Fjer
som løfte dig atter, du Ørn.
Da blikker du ned
paa Frihed og Fred
paa glade og mætte Børn. —’
Ogsaa i aandig Henseende har Norge arbeidet sig synligen
opad. Mange lærde og middels Skoler ere anlagte. Literaturen,
ung som Friheden, tæller Værker af Fortjeneste ; men de skjønne
Kunster have hverken nydt offentlig eller privat Opmærksomhed.
Dog er det især om dem det gjelder, at hvert Aarhundrede har
blot faae Genier, ihvorvel hvert Aar har talløse ; og at der gives
Fortjeneste uden Ophøielse og omvendt.
I den blomstrende Kongefamilie seer Folket ny Lykke for sig
at spire. Kongen har ikke ophørt at øge sine Fortjenester af
Foreningen med nye Krav paa Folkets Kjærlighed. Tidlig vandt
han den ved sin Ædelmodighed og Gavmildhed ; mellem de senere
Krav derpaa regner Folket, at han har hørt dets Ønsker ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
