Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Harald Haardraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
i Vers at besynge sine Bedrifter eller sine Planer. Hjemkommen
fra sine lange Reiser, hvor, som han selv udtrykte sig i sine
Qvad, han havde ført mod det Fjerne sit Skib, fredelige Ar
beideres Skræk, sit sorte Skib, opfyldt med Stridsmænd,1 blev
Harald, efter Valg, Konge over halve Norges Land. Tostig til
talte ham med disse smigrende Ord : Hele Verden siger, at der
i det gamle Norden ikke gives en Helt, som kan maale sig med
Dig.2 Du behøver kun at ville, og England er Dit." Nordmanden
lod sig overtale, og lovede at sende sin Flaade i Sjøen, saasnart
Oceanet var blevet frit for lis.
Oppebiende sin norske Medforbundnes Afreise, gav Tostig sig
til at friste Lykken paa Englands Nordkyster med en Skare
Eventyrere, samlede i Friesland, Holland og Flandern. Han
plyndrede og hærjede nogle Flekker; men de to Høistbefålende
i Nabo-Provindserne ved Humberen, Morkar og Edwin forenede
sig, og, forfølgende hans Skibe, tvang de ham til at søge Tilflugt
paa Skotlands Kyster." 8
Thierry indskyder nu en Beretning om den normanniske Her
tug Wilhelms Rustninger, og at hans Krigsmagt samledes imidlertid
ved Floden Dive imellem Seine og Orne. Derefter kommer han
igjen til vor Harald.
— «Nordmanden Harald, sine Løfter til Saxeren Tostig tro,
havde samlet sine Krigere tilligemed flere 100 Krigs- og Trans
port-Skibe. Flaaden laa en Tid for Anker, og den norske Hær,
ventende paa Signalet til Afreise, camperede paa Kysten, lige
som Normannerne ved Dives Munding. Overgaaende Bevægelser
af Kleinmod og Urolighed viste sig ogsaa der, men under høi
modigere Former og overeensstemmende med Nordboernes drøm
mende Indbildningskraft. Flere Krigere troede i sin Søvn at have
Spaaesyn (profetiske Aabenbaringer). En af dem drømte, at han
saae sine Kammerater landsatte paa Englands Kyst og i Nær
heden af den engelske Hær; at en jættevæxt Qvinde reed foran
dennes Slaglinie paa en Ulv; Ulven holdt i Gabet et bloddryp
pende Menneske-Liig, og, da den havde fortæret dette, gav
Qvinden den et andet.4 En anden Stridsmand drømte, at Flaaden
1 Bartholinus, p. 79. Adamus Brem. Forfatt. Anm.
2 Non esse bellatorem tibi parem. Snorres Heimskr. t. 111. p. 149. Forfatt. Anm.
3 Snorre. Roger de Hoved. p. 448. Forfatt. Anm.Forfatt. Anm.
4 Snorre. Heimskr. t. 111. p. 152. Forfatt. Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
