Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 122 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde dog være sedlig, mit Familieliv fromt, mine aandelige
Kræfter ligesaa udviklede, min Kamp uden Vildhed, Freden
viet, og denne igjen al Uddannelse — eller mellem Afguds
dyrkere, og jeg skulde dog kjende den eneste sande Gud, og
vide at gjøre hans Vilje; jeg skulde dog paa Fædrenes Val,
mellem hevneggende Landsmænd, ved Blodaltret kjende og øve
Budet at tilgive, at give Gud Hevnen, at nøjes, at foragte de
taabelige Skikke, at være et godt Barn, en god Fader, at op
drage mine Børn vel, at ære Pligterne og det Hellige. Visselig,
om Nogen sagde saa — han kjendte ikke Menneskene saaledes
som de have været og ere, overladte til sig selv, under Liden
skabernes, Overtroens, Vildhedens ikke Guds Viljes, Fornuftens
og Lovens Herredømme; og han kjendte ikke Menneskene saa
ledes som de kunne blive og ere blevne under Christendommens
milde Veiledning, under Christ fortsatte Varetægt, under hans
Hyrdestav, den med Korset paa. —

Forældrenes Dyder leve i deres velopdragne Børn.
Mesteren lever i sit Værk. Hans Storhed er nærværende hos
Efterslægten. Lovgiveren lever i sin Lov. Hans Viisdom raader
paa Efteralderens Thingsteder. I Aarhundreder, i Aartusinder
udstrække de sin Virken forlængst efterat Fnugg af deres Støv
ei mere findes. Christus lever i sit Værk, men ikke i et, der
gjennem Rumens prægtige og førende Fortærelsens Overgange
skal lade sine Dele hensmuldre til Næring for lave Mosser, eller
under Smagens Omvexlinger fra en Tid at have været en hensat
Raritet, see sig omsider agtet ringe som det Støv det bedækkes
af. Han lever i sine Love, men ikke i saadanne, som sednere
Viisdom kan forandre fast de bleve Evigheden tilsvorne af en
kortsynt Tid og virkeligen erholdt Alderens Ærværdighed. Hans
Værk fuldendes først den sidste Dag. Hans Love ere Evighedens,
og Livet af denne tilsvorne. Han lever i sin Lære, i Christdaad
og Aand, i alle de Forbedringer, som udspirede og udspire deraf
evindelig, han seer sine Bekjendere og er hos de Trofaste saa
mange de leve, saamange de døe indtil Verdens Ende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>