Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 125
løs som Jesu i Cana, vor Sorg ingen Fortvivlelse, vor Religiøsitet
intet synligt Frastødende. Naturligt og let som Blomsten sin
fagermalte Kalk for Solstraalen udfolder det Herlige i Menneske
ligheden sig under det Guddommeliges Indflydelse. Ingen falsk
Selvforagt fortrænger den ædle Selvfølelse, som er en Slave i
Kraften for det Gode ; men denne spørger ikke efter Basunernes
Bifald og Rygtets Vidende om Christsindet og Christdaaden,
naar der er et saa ypperligt Vidne hos som han, der kjender
Sine og kjendes af Sine," og som ikke bestikkes af noget
Herre! Herre!" Ingen fremtrænge sig, men hver veed, at han
har Plads i Christi Tempel, om ei som Pillar, dog som Kalk eller
Steen, der er lige nødvendigt for dette hele, hvori Frihed, Sand
hed og Kjerlighed skal dyrkes og øves — dette hvorpaa endnu
bygges og hvorfor Mesteren ingenlunde er borte.
Hans Aand er derover. Hans Aand er i Fremskridtene. Den
maner. Den maner gjennem Ordet og Menneskehedens Herlige.
Fremad til Sæde Retfærdighed ! din Fod er fast, dit Trin bør at
høres. Hvi lister du dig da sagte, med dit aabne Aasyn ludende
somom du ledte efter noget i Støvet, blinkende somom Noget
havde forblindet dig, irrende til Høire og Venstre mens du dog
har kun een Vei? Han maner: Sandhed tilmæle! her er din
Talestol! hvi er du tvetunget imellem Sværmen, ængsteligt hvi
skende mellem de Mægtige! Saae du Noget der forstummede
dig? Isandhed disse vare Blændværker disse blegnende Fager
syn, som engang tryllede dig: Bagtalelsen en Vind der hvirvlede
i dine Fodspoer, Hådet en Torn som reev et Uldfnug af din
Kappe; Armoden — nu det er ikke det beqvemme Huus du
saae i Frosindets Udsigter, men det er en venlig Vært i den
Hytte og en herlig Udsigt til den anden Side. Han maner:
Menneskekjærlighed — har du alene en Haand for dine Venner,
for dine Lige — se! her er en Fiendes — der er Flammer i
hans Blik imod dig, dog er det mildt mod de andre, dog er han
ærlig i sit Fiendskab og hans Vredeslyn tændtes i Vildfarelsens
Taager — eller han staaer der, han tør ikke see paa dig, men
hans Hjerte banker efter Forsoning . . . der er en fattig men
retskaffen Mand — har du ingen Haand for ham, ingen uden
hvor Verden ikke seer det? Der er den Forførte — vogt dig
for et vredt Øje! den Faldne — vogt dig for at sætte Foden
paa ham og sige det er retfærdigt! Der er et Folk — Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
