Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 127
Uvens Grav? Du udstrækker Armen for seent efter det sorte
Tog, som bevæger sig gjennem Gaderne. En Sol, hvis Buer
vare lange, er gaaen ned over din Vrede, og det er uvist naar
du atter skal kunne hilse dens Gry. Forsonlighed, der bad paa
det blodige Bjerg for Jordens Aasyn, du maa ikke saa tidt være
alene at finde i Gravlundene, under de dunkle Træer, søgende
ængstligen een Grav, paa een Indskrivt heftende de sky Blik.
Menneskehjertets veneste Blomme! Christtaare! vox ikke alene
saa bøjet paa Gravene; thi du tilhører Livet og det kan ikke
undvære dig, og hisset skal blive nok at sone hos Gud, om ikke
Sjelene skulle kræve hverandre til Regnskab.
Han maner: Mildhed! blues ikke over at du kaldes Svaghed
og forvexles med denne. Som Strenghed er Retfærdighedens
Høire, være du dens Venstre! Klippen styrter ikke mere ned
under de Blommer, som klattrende fæste Sæde i dens Væg end
Kraften forsvages af dig. Til Dommersædet er du ikke kaldet;
men din Plads er nær derhos, og som Frelseren tør du skrive i
Sandet dine Tanker under den steengroede Lov. Din Plads er
imellem Synderinden og Steenhoben. Intet Forbrydelsernes Skjold,
men et Speil, hvori Retfærdigheden opdager, naar dens Bryn ryn
kes formeget, naar vanzirende Vredestræk overfare dens Pande.
Mildhed! — ikke let at opdage mellem stærkere Dyder, som
Christus ogsaa kræver, men denne christelige Dyds Virkninger
ere dog store og de christne Samfund kunne ikke undvære dem.
Du tilhører Christsindet ligesom Tækket det skjønne Ansigt. Til
retteviisning er din Tale, Trøst dit Sprog. Paa Børneopdragelsen
i Husene som i det stille Samfund maa du udøve din Indflydelse
ligesaavel som Alvoret — ja hvad er du andet end Alvorligheden,
forherliget som Christus til ikke at lade sig overile, til at lindre,
trøste, veilede og velsigne?
Han maner: Oprigtighed, tal! Ærlighed, handl! Fred boe i Hu
sene! Forstand raade! Viisdom være Kraftens Øje, Fromhed dens
Hjerte! Gudsfrygt være Samfundets Første, Forbedring deres
Sidste ! Dyder, gjører eder gjældende : Vaagner alle I ædle Kræfter !
Han maner
Spørg ikke, naar der svedes skal,
din Haand, som hader Møye!
ei Foden, naar fra dybe Dal
du skal bestige Høje!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
