Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
ikke til at forbyde en Lovs Indtræden i dens Gyldighed (suspen
sivt Veto). De geistlige Godser erklæredes for Nationens Eien
dom; ligesaa alle Deres, især Adeliges, som udvandrede af
Misfornøielse over Tingenes nye Gang. Nationen erholdt Be
skatnings- og Lovgivnings - Ret og Kongehusets Indtægter be
stemtes. Den 14de Juli 1789 indtoge Pariserne ved Storm Ba
stillen, et Slot i Paris, hvor Statsfanger hensattes. Forbittrelsen
over, at der ofte fandtes uskyldige Fanger, hvis Forbrydelse var
at de ikke havde behaget de sidste Kongers Hofskjøger og Ynd
linger, lod dem ikke levne Steen paa Steen. Pariserne bevæb
nede sig til en Nationalgarde, forat holde Tropperne fra Byen;
dog begyndte Voldsomheder oftere at øves af Pøbelen, som ikke
altid kunde holdes i Tømme af Nationalgarden og dens Chef
den brave Lafayette. Saaledes tvang hiin i et uanstændigt Op
tog Kongen at drage fra Slottet Versailles til Paris, ved hvilken
Leilighed Dronningen, der var forhadt formedelst sine Udsvævelser,
forhaanedes. En Forsoningsfest holdtes 14de Juli 1790; men de
fleste Geistliges Vægring mod at sværge Borgereden vakte Gjæ
ringen paany. Denne vedligeholdtes ogsaa af de voldsomme
saakaldte Jacobinere, som vilde have reen Folkeregjering, og
som, forat have Overvægten i Nationalforsamlingen, iforveien i
sine Klubber eller Sammenkomster enedes om Sagerne. Deres
Modstandere vare Girondisterne, som bekjendte sig til mildere
Forholdsregler og vare fornøiede med en fri Constitution. Kon
gens Flugt opirrede Gemytterne paa det heftigste, som derved
bestyrkedes i Mistanken om at han hemmeligen underhandlede
med fremmede Magter. Han indhentedes ved Grændsen og
sattes under Bevogtning efterat hans Magt var bleven ophævet
indtil videre. Dog besvor han den nye Forfatning, og erklærede
Østerrig Krig paa Grund af dets Beslutning i Forening med
Preussen med Vaaben at forsøge Kongemagten gjenindsat i sine
forrige Rettigheder i Frankrig. De tydske Magters Krigserklæring
vakte atter Mistanken mod Kongen; hans Pallads bestormedes;
hans Schweitzergarde nedsabledes; og han maatte tye til Na
tionalforsamlingen. Tydskerne trængte ind i Champagne, men
bleve tilbagedrevne, og Dumouriez erobrede de østerrigske Ne-
derlande. Kongen af Sardinien tabte Savoyen.
21de Septbr. 1792 erklærede Nationalforsamlingen Kongemagten
afskaffet og Frankrig for en Republik. Den afsatte Konge hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
