Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Studentersamfundet 17de mai 1835. 165
Bevægelser synes at opfordre til at lade den tilsyneladende
Overmagt raade med Skjebnevælde — det var for Os, at De
lode alt dette intet betyde — at de ringeagtede den Røst, som
kunde raade til at blive siddende for at redde hvad reddes
kunde af eget Velvære, forat bøde paa de Formuesbrist, som
de sidste Aar havde tilføjet Alle — det var for Os, at de ind
lode sig i dette Vogespil, hvori Alt var sat mod Alt, men hvori
dog selve Tabet vilde være Ære.
Landets Natur var som forvandlet under denne mægtige Aand.
Den hindrede ikke mere end Fjeldrækkerne hindre Ørnene fra
at sænke sig i hvilkensomhelst af de dybe Dale. De slappe,
afskaarne Forbindelser spændtes. Landet var som den streng
fulde stemte Harpe, hvorigjennem det mindste Anslag toner.
Dette gjorde Fædrene for Os — dette og mere; thi de
vidste, at den nye Frihed skulde æske flere Offre end der be
høvedes forat vinde den. Og de have ikke ophørt med disse
Offre. Fædrene have vundet Friheden togange. Først med
Blodet og siden med Formuen. Først med Modet og siden
med Ædelmodet. De indtoge Tinden og befæstede den. De
vunde Klenodiet og udjevnede Banen dertil for Os — den Bane,
de selv maatte gjennembryde med Sved og mærke med Blod.
Dog har Friheden betalt dem. Det var som om den i Norge
fandt sin forudberedte Jordbund. Den har forlængst betalt
dem. — Mange faldt med Sejerskriget i Ørerne — paa det
ere de opstegne forat see Fædrelandet lykkeligt. Ingen er
siden død uden at have seet Fædrelandets unge Glands voxende,
voxende ilsomt som Dagbrynet over Aasen — med det bristende
Øje paa Frihedspagten have de takket den Almægtige fordi han
lønnede Opoffrelserne med Velsignelse. De Fleste leve endnu,
og leve forat velsigne det Øjeblik, da de besluttede sig til at
voge, at offre, at lide, at bløde for det Norge, de ei ventede
selv at opleve nogen Lykke i.
Dette er det Sind, som tør paakalde Friheden. Denne Fjern
hed fra al Egoisme er dets Væsen, og det som gjør Friheden
himmelsk og omgiven med religiøs Majestæt.
Men dette Sind tilhører ikke Farens Stund og Blodvidnerne
alene. Det har ikke sin Rod i nogen Spænding over det sunde
Hjertes almindelige. Vi have ikke modtaget i den dyrekjøbte
Arv en død Skat, eller Noget, der ikke kan eller bør modtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
