Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.168
han greb i samme Aare, der driver Menneskeheden frem gjen
nem Tiden mod dens Atlantica.
Dette sagt, Brødre! og vi vide, at det er ikke for os Selv at
vi feire denne Fest. Vi feire mere det Forbigangne og Tilkom
mende end det nærværende. Vi ville fæste Efterkommernes
Øine paa Os som værdige til at overlevere dem Friheden meer
fuldkommen end vi modtoge den fra Fædrene. Det Frihedstræ,
vi fryde os om, skal ikke være af disse Underhavens forstenede,
hvor Frugterne kun til Øjenlyst ere Diamanter og Rubiner; men
et, der lædsker og nærer, forædles, voxer og voxer til en
Ygdrasil, der omskygger Verden. Det er ikke en Fest for den
taabelige Stolthed, at kunne skjænke disse Arvklenoder ligesaa
ufrugtbare, forældede og koldtglimrende til Ætlingerne. Ikke
en Stagnationens Fest, dette Dynd hvori Menneskeheden og
alt Godt bliver hængende, dette en seendrægtig Frihedsvaars
Tælegrøp, hvori Norge lettelig skulde nedsynke. Det er en
Fremskridningens Fest, ikke det Nærværendes, denne Over
gangstypus, vi feire.
Saaledes Brødre — hvilken Hellighed i vor Glæde! Saaledes
tilhøre vi Dagens Idee ganske. Vore herligste Idrætter skulle
kun være som udstraalede af den. Hvilken Spænding i vor
Energi! Thi hvorledes skulde vi turde vove at meddele Efter
slægten — den vi, i Fædrenes Billede skulle arbeide for —
Friheden unyttet eller endog nedværdiget og bedækket med
Forhaanelser?
Op! op! Brødre — det er paatide at vi bekjende. Disse
Pocaler ere ikke Glemselsvalmuer. Dette Flag vajer ikke forat
blænde os med sine kjære Farver eller forat tilsløre vore
Klager. Ve! jeg hører det udhvine sine i Luften. Lader dem
ikke komme til Efterslægten — de skulle forstyrre os i vore
Grave. Thi det var det Mindste vi kunde gjøre for Ætlingerne
mod hvad Fædrene gjorde for os, at vi pletløst afgave Klenodiet
vi modtoge — at vi vare flittige i at blanke dette vaulundgjorte
Overflødighedshorn, naar vi mærkede at Luften var svanger
med Elementer tilbøjelige til at anløbe det.
Dette er vort Livs Opgave, men paa denne Dag skeer det,
at Klenodet fremstilles skinnende for Folket.
Lader os da bekjende, at denne Dag er os vigtig — at den
ikke udtømte sig med den Rigdom den udrystede hint minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
