Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter, 201
man veed, at han var en stor Skjaldeven, samt at, under hans
Samregjering med Emund, Erik IVs Søn, Munken Ansgarius fra
Corvays Kloster i Westfalen først forkyndte den christne Lære
i Sverige Aar 829 paa en 0 i Mælaren ved Navn Birka eller
Bjerkø, hvor ogsaa Statholderen Hergjer lod opbygge den første
christne Kirke i Sverige.
Erik V, Emunds Søn, fik Tilnavnet Veirhat fordi han bestandig
havde Medbør paa sine Sjøtog. Han gjæstede især Landene
paa hiin Side Østersjøen. Døde 885. Hans Søn Bjørn IV styrede
lykkeligt i 50 Aar.
Erik VI Sejersæl, Bjørns Søn, bemægtigede sig Thronen 935.
Under ham stege Vikingetogene til sin Høide. Da hans Broder
og Medregent Oluf døde, vilde dennes Søn Styrbjørn Stærke,
en videberømt Viking, have Deel i Riget; men Folket forjagede
ham fra Upsala-Thing, hvor han fremsatte sit Krav. Nu sam
lede Styrbjørn en stor Hær af Esther, Slavoner og Joms
vikinger m. fl., og leverede Erik et tre Dages Slag paa Fyrisvall
ved Upsala, Styrbjørn faldt med sin hele Hær, og Erik erholdt
sit Tilnavn, som han hævdede til sin Død 993.
Oluf Skotkonung, Eriks Søn, erholdt dette Tilnavn, fordi han,
efter Fyrisvallslaget, endnu som spædt Barn hyldedes som Konge
af den seirende Hær. Hån lod sig døbe til Christen i Husaby
Kilde i Vestergøthland af Sigfrid, en Præst fra York i England,
Aar 1001, samt antog Titel af Svea-Konung. I Forening med sin
Stiffader Svend Tveskjæg i Danmark og de landflygtige Jarler
Svend og Erik fra Norge deltog han i Slaget ved Svollder, hvori
den norske Kong Oluf Trygvesøn omkom. Oluf var ingen Kriger,
skjøndt han yppede Kiv med den norske Konge Olaf den Hel
lige, hvori han kom tilkort. Han sad stille hjemme, tabte de
Skatlande, Faderen havde erhvervet i Finland, Estland m. m.,
og var i sin Regjering egenmægtig og stolt, hvorfor han ogsaa
paa Allherjarthinget i Upsala maatte taale skarpe Ord af den af
Almuen høitagtede Lagmand Thorgny. Oluf døde 1024.
Anund Jacob, Olufs yngre Søn, var allerede Konge i Faderens
Live ; befordrede Christendommen, udøvede streng Retfærdighed,
og erholdt Tilnavnet Volbrånna, fordi hver Dens Huus blev uden
Naade brændt, som gjorde Vold i en Mands. Deeltog med Olaf
den Hellige i et uafgjørende Feldttog mod Knud den Store i
Danmark. Døde 1052.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
