Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 205
gøthland. Den Ældstc af dem, Erik, undkom dog ved Fahle
Bure den Yngres Hjælp, og den svenske Almue reiste sig overalt
af Harm over dette Nidingsværk. Sverker flygtede til Danmark,
og gjenkom med en dansk Hjælpehær, men blev først slagen
ved Lena (nu Kongslena) i Vestergøthland 1208, og derpaa ved
Gestilren, nærved den forrige Valplads, hvor han faldt selv 1210.
Erik X Knutsson førte en sexaarig lykkelig Regjering. Han
er den første svenske Konge, hvis Kroning man veed. Døde paa
Visingsø 1216.
Johan I Sverkersson, den Fromme — et Navn, Præsteskabet
har hædret ham med, fordi han føiede dets Umættelighed i Alt.
En Pavebulle negtede Præsternes Børn at arve Fædrene, hvis
Eiendom skulde hjemfalde til Kirken. Johan var den Første,
som antog en Geistlig til sin Kantsler eller Statssecretær hvor
ved alle Rigets Anliggender kom til at gaae gjennem de Geist
liges Hænder. Mod Estherne foretoges et ulykkeligt Tog. Johan
døde ugift paa Visingsø 1222, og var den sidste Konge af den
sverkerske Æt.
Erik XI Eriksson, Halte og Læspe, var Erik Xdes Søn og kom
paa Thronen, da han var 6 Aar; men fortrængtes snart for
medelst sin Ungdom og Legemslyder af sin Svoger Folkungen
Knut Johansson Lange 1229, der gjorde Oprør, og slog Eriks
Jarl, Folke Birgersson ved Olufstrømmen i Østergøthland. Erik
maatte flye til Danmark, hvor han forblev i 5 Aar. Imidlertid
leed Landet under Knuts Mellemregjering, idet Streiftoge fore
toges, hvorunder ikke engang Kirker eller Klostre forskaanedes.
1234 fik endelig Erik Bugt med Knut, der faldt i Nederlaget ved
Sparsætra nær Skara; men hans Søn Holmgeir fortsatte endnu
i 14 Aar Krigen til han endelig 1248 blev halshuggen. Eriks
Regjering var retfærdig og mild. Han indtog ved sin Svoger og
Jarl Birger af Bjælbo, som fordetmeste styrede Riget, Østerbotten
og Tawastland, og tvang Folket der til at antage Christendommen.
Under hans Regjering steg den romerske Kirkes Vælde til sin
Høide i Sverig. Cardinal Vilhelm af Sabina holdt Kirkemødet i
Skeninge 1248, hvorved de Geistlige bleve paalagte ved Lov at
leve ugifte. Mange Klostere indrettedes, Aflad skjænkedes for
Pilgrimsfarter o. s. v., og flere Love stiftedes til Pavemagtens
Fremme. Erik døde barnløs paa Gottland 1250, og med ham
udslukkedes den erikske Æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
