Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
gjering, idet de Magthavende plyndrede dem som de vilde. Med
Bo Johnsons Død 1386 forsvandt al Orden i Riget, og Usikker
heden blev saa stor, at neppe Nogen vovede, for Overfalds
Skyld, at forlade sit Huus. Kongens egne Plyndringer vendte
sig nu mere mod Adelen, som derfor henvendte sig til den
danske Margrethe, som forestod i Norge og Danmark Regjerin
gen for sin Søn Oluf. Men Margrethe vilde ei tilstaae nogen
Hjelp, før Svenskerne valgte hende til Dronning. Dette skede
1388 af 8 Riddere, 1 Cantor og 3 Svende. Derpaa faldt en
mægtig dansk Hær ind i Sverig, hvorimod Albrecht satte en
tydsk hværvet Armee, som havde kostet ham Øen Gottlands
Pantsættelse til de tydske Riddere.
Stolt af sin Magt svoer han at erobre baade Danmark og
Norge fra Kong Buxeløs," som han kaldte Margrethe, og ei
paasætte sig sin kongelige Hue før han havde giftet sig med
hende; ligesom han og sendte hende et Bryne at hvæsse sine
Naale paa. Albrecht blev alligevel ved et uforsigtigt Angreb
slagen og tilfangetagen af de Danske paa Nøgleengen ved Fal
kjøping 1389. Da han fremførtes for Margrethe, lod hun, for at
tåge Hevn for hans Forhaanelser, ham paasætte en kongelig
Hue med ni Alen langt Slæb, og lægge ham bunden i sin Seng,
Siden sad han 7 Aar fangen paa Lindholms Slot i Skaane, hvor
efter han slåp hjem til Mechlenburg, hvor han havde bedre Lov
af Folk end i det Rige, han saa fortjent havde forspildt.
Margrethe, Enke efter den norske Kong Håkon Magnussøn og
Datter af Danskekongen Waldemar, var et Fruentimmer af Kraft
og dyb Forstand, men beskyldes medrette for Gjerrighed og
Vellyst, skjøndt hun viste megen ydre Hellighed. Uagtet Landets
almene Armod, paalagdes under alskens Paaskud mange nye
Skatter f. Ex. Gothlands Løsen" til Indfrielse af denne 0, som
Albrecht havde pantsat, og som udgjorde 12 Øre af hver Stue;
Dronningskatten," en Mark Penninge af hver Bonde; Stakes
katten," ligesaameget for hvert Ildsted; samt Buskapsrenten,"
en Afgivt for hvert Creatur, som de forbittrede Bønder kaldte
Dronning Margrethes Rumpeskat." Da hun mærkede, at Mis
nøiet tiltog, havde hun den Klogskab at aflyse en ny Skat
Femtenmarkshjælpen," og at gjøre i en ydmyg Tone Undskyld
ninger for den Tyngsel, hun havde maattet paalægge Almuen,
skyldende ellers paa Krigen og Fogderne. Da hun saae sig fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
