Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
retning. Paa en Rigsdag i Arboga 1561 fik han da ved de saa
kaldte Arboga-Artikler Hertugernes Magt indskrænket. Ved sin
Kroning indførte han Greve og Friherre-Værdighederne, og for
nyede Seraphimerordenen. I en Krig mod Rusland og Pohlen
angaaende Lifland og Estland, hvilket sidste havde givet sig
under svensk Beskyttelse, tilvandt han sig det sidste Land.
Imidlertid havde Halvbroderen , den rænkefulde Johan, mod
Kongens Villie giftet sig med den polske Konges Søster Catha
rina Jagellonica, paastaaet sin Souverainitet, og tilstaaet Sviger
faderen betydelige Lehn. Stænderne dømte Johan tildøde; men
Erik lod sig nøie med at holde ham i 4 Aar fængslet paa Grips
holm, hvor hans Gemalinde fødte ham Sigismund, siden Konge
i Sverige og Polen. En Krig med Danmark, der krævede, at
Sverige skulde undlade Brugen af de 3 Kroner i sit Vaaben og
rømme Esthland, sluttedes med en Stilstand paa 30 Aar 1562,
Denne blev dog strax brudt, da Fredrik den 2den i Danmark
ikke vilde tilstede Eriks Brud, en hessisk Prindsesse, Gjennem
reisen. Jacob Bagge og Clas Christensen Horn tilfegtede Sverige
mange Seire tilsøes ; men Krigen endtes ikke under Erik. Under
Dennes første Regjeringsaar foretoges meget nyttigt. Regjeringen
deltes med 12 Rigsraader. Istedetfor Ræfst- og Rættare-Thingene
indrettedes en kongelig Næmnd, bestaaende af 12 Personer, som
skulde have Tilsyn med Rettens Gang i Landet. Udlændinger
opmuntredes at nedsætte sig i Riget. Konstnere og Haand
værkere bleve forskrevne. Til Handelens Fremme paatænkte
Erik at forbinde Vesterhavet med Østersjøen. Ingen Deel af
Indenrigshuusholdningen levnedes uden Omsorg. Selv gjorde
Kongen Reiser gjennem Landet forat overtyde sig om Jord
brugets Fremkomst, og paabød ved såadan Anledning Gjæst
givergaardes Oprettelse. Men snart vækkedes Eriks mørke og
mistænksomme Gemyt ved de idelige Stemplinger og det Mis
nøie, Hertugernes Slægtninger søgte at vække. Kongens Gifter
maal med Cathrina Monsdatter (Datter af en Gardecorporal)
vakte Adelens og især Sturernes Fortørnelse. Raadgivere af de
laveste Klasser fik Indpas; især udøvede Jøran Pehrsson, en
Præstesøn af god Forstand men haard Characteer, stor Ind
flydelse. Paa Rigsdagen i Upsala 1567 anklagede Kongen flere
Fornemme, især Sturerne, for Forræderi imod sin Person. De
Anklagede dømtes af Stænderne tildøde, og indsattes paa Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
