Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
med sin af ham selv hvervede Hær et ødelæggende Indfald i
Sachsen. Gustaf ilede tilhjælp. Ved Liitzen nær Leipzig mødtes
Hærene 6 Nov. 1632. Svenskerne kjøbte den blodige Sejer dyrt
ved Gustaf Adolphs Fald. Man har troet, at han fik Banesaaret
af Hertug Frantz Albert af Sachsen-Lauenburg, som fulgte Kon
gen, og strax derefter gik over til Fienden; men af Historien er
bekræftet, at en keiserlig Cavallerioberst Falkenberg, som man
ikke kjendte som Fiende, sprængte frem og skjød Kongen i Ryg
gen, hvorpaa Alberts Rideknegt gjennemborede Falkenberg. Kon
gens blødende Stridshest var det første Tegn paa Ulykken, som
hevnedes ved en Sejer, som kostede de Keiserliges modigste
Anfører Pappenheim Livet. Gustafs uophørlige Krige hindrede
ham dog ikke i at sørge i mange Henseender for Rigets Vel,
Ved Rigsdagsordningen fastsættes Rigsdagens ordentlige Gang,
Svea- og Aabo-Hofretter stiftedes. Ridderhuset oprettedes til
Adelens Forsamlinger. Kolonier anlagdes paa Afrikas og Ame
rikas Kyster. 16 Stæder grundlagdes, Bjergværkerne forbedredes
ved Udlændingers Indkaldelse. Egne Klædes-, Papiir- og Silke
fabriker omtales nu for første Gang i Sverige. Alt sit private
Arvegods skjenkede Gustaf til Upsalå Academi. Gymnasier op
rettedes: Aabo, Wiborg, Strengnæs, Westeraas og Linkøping,
Med Maria Eleonora af Brandenburg, for hvem Gustaf, efter sin
Moders Vilje, gav Slip paa sin Ungdoms Elskede Ebba Brahe,
havde han Datteren
Christina, fød 1626. Under hendes Mindreaarighed forestodes
Regjeringen af Rigets Drost, Marsk, Admiral, Cantsler og Skat
mester indtil 1644, da hun selv tog Styret. Ledningen af den
tydske Krig anbetroedes i de bedste Hænder, i Gustafs Vens,
den duelige Statsmand Axel Oxenstjernas, med Myndighed at
erklære Krig og slutte Fred. Vaabnene hvilede ikke efter Gustafs
Død. Efterat Wallenstein efter Slaget ved Liitzen havde trukket
sig tilbage til Bøhmen, trængte svenske Hære paa eengang ind
i Westfalen, Schlesien, Franken, Bøhmen, Mæhren, streifende lige
til Wiens Mure, og gik over Rhin. De i Gustafs Feldtherreskole
dannede Generaler Johan Baner, Qustaf Horn, Lennart Thorsten
son, Hertug Bernhard af Weimar, Carl Gustaf Wrangel og Kø
nigsmark afløste hverandre i Overbefalingen, og krontes næsten
stedse med Sejer. Vel tabtes Slaget ved Nordlingen 1634, hvor
over 12000 Mand faldt, men da Oxenstjerna havde faaet Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
