Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 245
sig, hans Håar og sagde: nu er dit Håar fagert, Herre min! —
et Udtryk, hvorefter Harald siden er navngiven.
Harald foer frem mod Folk og Frihed som en Erobrer. Kronen
tilkjendte han al Odelsret, og forvandlede de frie Odelsmænd til
landskyldpligtige Leilændinger. Derfor gjorde Thrønderne Op~
stand, og Kampen var overalt haardnakket. Endskjøndt enkelte
Mægtige, saasom Rognvald Jarl paa Møre, Håkon Griotgardssøn
i Throndelagen og Ketil Raum, gik over til ham, saa fandtes dog
Mænd, der, som Herlaug i Namdalen, før gik levende i Graven
end erkjendte Sejerherren; og mange af de ypperste Slægter
forlode for bestandigt Fædrelandet. Island befolkede s derved
for førstegang, hvor de landflygtige Nordmænd stiftede en Fristat,
som har for alle Tider beviist at den republikanske Regjerings
form er den fortrinligste af alle til at udvikle Menneskenes Aand
og gjøre en Stat blomstrende. Ligesaa besattes Øgrupperne i
Vesterhavet, Shetlands- (Hjaltlands)-, Ørkenøerne og Færøerne
med misfornøiede Nordmænd, som derfra dreve Vikingefærd,
indtil Harald selv kom did og underlagde dem Norge. De Fleste
forøgede de Vikingesværme, som dengang plagede Europas vest
lige Lande. Og imellem dem er Rognvald Jarls Søn Rolf, for
sin Sværheds Skyld kaldet Gangeren, især bleven mærkelig; thi
han satte sig fast i en af Frankrigs bedste Provindser, som senere
deraf blev kaldet Normandiet, ægtede Kongens Datter og blev
Stamfader for en Række af Englands Konger. Ligesom ellers
denne Rolf maatte udvandre fordi han imod Haralds strenge
Forbud havde øvet Strandhug, saa er det nok muligt, at Flere
udvandrede mere af Frygt for Enekongens strenge Retspleie end
af Sorg over Frihedens Forliis. De Mægtige, som fandt sig i
Tingenes nye Orden, bleve Jarler og Herser. Jarlerne havde 1/s
af Kongens Indkomster og skulde stille 60 Stridsmænd; Her
serne 20. Disse Lehnsposter vare dog tillykke ikke arvelige.
Harald havde mange Medhustruer og med dem mange Sønner,
men megen Uleilighed af dem. De fore voldsomt afsted, og
Harald maatte ofte tåge blodig Tugt over dem. Mærkeligst af
disse sørgelige Scener er Sønnen Rognvald Rettilbeins Indebræn
ding med alle sine Seidmænd eller Koglere. Denne Straf tog
Harald, fordi han udtrykkelig havde forbudt al saadan Overtro.
Forat stille de urolige Hoveder tilfreds, havde Harald givet dem
alle Kongenavn, men anordnet, at den Søn, han avlede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
