Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 267
Ingen fra Norge, som tvertimod i Oslo Iste Feb. 1482 havde slut
tet Forbund med Sverige til gjensidigt Forsvar. Men Erkebisp
Gaute, som havde staaet for alt dette, og som var den i Sverig
raadende Steen Stures Frænde, forandrede pludselig sin politiske
Farve, og bevirkede, at Valgmænd afsendtes til Halmstad i Ja
nuar 1483, hvor da Hans valgtes og krontes i Throndhjem mod
svære Indrømmelser.
6. Kong Johannes den Iste (1483—1513).
I 1497 erholdt han ogsaa den svenske Throne, saa Unionen
var gjenoprettet i sin Heelhed. Uheldigere var han mod det lille
holsteenske Folk Ditmarskerne, der ganske ødelagde hans Hær.
Dette var Signalet for Normændene og de Svenske til at gjøre
Oprør, saasom Unionens gamle Uleiligheder viste sig. Sverig
opgav Kongen ganske, men i Norge forsøgtes Underhandlinger
med Rigsraaden den mægtige Knut Alfsøn, Afætling af de gamle
Konger. Under disse snigmyrdedes denne Fædrelandets For
svarer af de danske Gesandter. Denne Niddingsdaad udbredte
kun Opstanden videre under Herluf Hyttefad, saa Kongen tilsidst
maatte sende sin Søn Christian til Norge med en Hær. Han
kuede Opstanden ved at lade Bøddeløxen rase mellem den nor
ske Adel, som aldrig siden forvandt Blodtabet. Mere end dette
bidrog dog dens Udarmelse ved Confiscationerne og fremmed
Adels senere Indtrængen til at lade den forsvinde mere og mere
mellem Almuen. Ved dette Besøg i Norge traf Christian i Bergen
paa Kræmmersken Sigbrits skjønne Datter Dyveke, som blev
hans Bislopperske, hvorved hendes Moder fik en skadelig Ind
flydelse. En Opstand paa Hedemarken, hvori Bisp Carl af Ham
mer havde Deel, dæmpedes ; og nu fik den høie Geistlighed lige
saa tungt lære at kjende den unge Despot som Adelen.
7. Kong Christian (Christjern) 2den (1513—1523).
Dog maatte Christian give en streng Haandfæstning før han
fik Kroningen i Oslo. Men da denne var vel over, tog han
Hevn over Geistlige og Adel, saa at de, der vare glemte forrige
Gang, maatte nu deran. Christians Fortjenester som Lovgiver
ere unegtelige. Han satte en Grændse for den Skik, at skjænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
