Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 281
Matth. 3, 13.
Jesus vandrede fra Galilæa til Jordanen. Det er en kort Vej ;
dog er ikke Stjernernes bleven herligere.
Det er det, Elskede! vi ville lægge os paa Hjerte: hvad Aand
og Betydning der er i Tingen, ikke hvad enten den er stor eller
liden i det Ydre og Legemlige. Skulde vi ikke ellers kaste For
agt paa de fleste af de Dyder, det gives os at øve? paa For
soningens Haandtryk, paa Barmhjertighedens Taare, Kjærlighedens
Haandrækning, fordi disse ere Tegn, der falde lidet i Øinene?
paa Enkens Gave fordi den er ringe, om vi ikke gjorde saa,
oplod vore Øine og søgte efter Aanden i disse Ting? Derefter
er det vi kjende, at vi ere Aander, at vi søge efter det Aandige
og vide at vurdere dette. Arten søger i det Legemlige efter
Arten, saa Aand efter Aand. Handlinger, smaa eller store, ere
ikke som Ord uden Mening. En Vilje er deres Hjerte; Aand
boer deri : ond eller god. Denne er det Gud seer. Handlingerne
selv, de store med de saakaldte smaa, gaae Kjødets Gang, og
kunne siges at hensmuldre som det, at opløses for atter at frem
staae i samme eller andre Former, fængslende en Tids Beundring
eller døende i Stilhed som den übemærkte Plante. Selv den
historiske Erindring, hvortil Bedrivten bejler, er kun et Øje, der
omsider taber sine Gjenstande af Sigte.
Hvi foragte da det der er Lidet i sit Ydre, naar det er stort
i det Indre? Menneskene skulde ikke gjøre dette; thi de aand
løse Elementer overgaa i ydre Storhed deres herligste Bedrivter.
Helten i sit Fremskridt er ikke saa majestætisk som den rullende
Flod. Ingen kan være saa velgjørende som Skyen, der lædsker
Millioners forbrændte Ågre. Men i Himlen tænkes og dømmes
anderledes. Der har i Høihed og Skjønhed den retfærdige Harme
Værd over Stormen, de redelige, fast om frugtløse Nidkjærhedens
Anstrengelser Rang over Havet, den ømme Medfølelses Taare
over den døde Sky, som lader sin Velsignelse falde.
Derfor belivede gammel Tro Naturen: Guder og Engle fyldte
den venlige blaa Luft, de stærke Keruber fremfore i Elemen
ternes Oprør — nemlig fordi det er Mennesket en Trang at
søge et højere Liv i Alt, at betragte Alt som Tegn for en højere
Betydning.
Men vor Tro skal være, at Tegnene ere lidet imod Betydningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
