Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 295
tige Herre. Ja, hvor har ikke Himlens ypperste Gave: Fornuf
ten været misbrugt! Og se! der rækkes Mennesket et Bæger,
der skulde være en Lægedom, — og Bægeret skal udtømmes
indtil Bærmen og indtil Beruselse. Glæden har man kaldt en
Himmelens Datter, der nedstiger stundom til Jorden af Medliden
hed over dens Sorger ; men — hvorledes behandles denne Glæde ?
De umaadeholdne Mennesker ville med plumpe Hænder fastholde
den i flere Døgn — den flyer, saasnart Maadeligheden er over
skreden, og efterlader Skrantenhed og alskens Elendighed for at
hevne dens Krænkelse. Livet forædles med en Opfindelse —
og strax gribe Mangfoldige den til Fordærv. Velsignelsens Aar
nedstraale fra Himlen, og Jorden synes at modstraale den igjen
i al sin Fylde, og nu skulde dog vel alt være godt? Tilfredshed
igjen sætte sig ved Arnerne, hvor Ilden atter blusser? Gjæld
afbetales? Forbedringer gjøres med de fulde Kræfter? Vaaren
ligesaalidet trænge som Høsten? — Men ak! hvor Udet af alt
dette skeer! Da skal dog Brændeviinskjedlerne fyldes, og da
gjøres jo Bugen til Forvalter, og da forvandles Husene til Uvirk
somhedens Hier, hvor der fraadses og snorkes den lange Vinter,
men sues paa Labben til Vaaren? Og Sabbaten? —er den ikke
som en Velsignelsens Dag imellem de andre? Den er givet som
til det Bedre i Mennesket; men vi have jo hørt, at det Onde tør
bemægtige sig den? Den skulde tilhøre Dyden; men Lasten
aabner da sine Huler. Den skulde være Rolighedens og den
skyldfri Glædes; og den stille Bygd forstyrres af Svirens og
Sværmens Tummel. Den skulde helliges af Alvoret og de gode
Mønstre ; men Forfængeligheden og Letsindigheden og Daarlig
heden vælger de hellige Timer til sine Forførelser og de hellige
Steder til sine Torvepladse. Den skulde helliges ved Menighedens
Forsamling, men Huusfædrene glemme at hidføre Sønnerne og
Tyendet, og selv forsømme Mange, og Templets Døre see kun
Fåa at indvandre. Den skulde benyttes af Sjelen til Kundskab,
medens Legemet bemægtiger sig de andre Ugens Dage ; men de
kostbare Timer have ikke denne Værd i de Manges Øine, som
ikke lægge Mærke til, at i Højtiderne er os af Aarets 12 Maa
neder skjænket fulde tyende, Sjelen til Gevinst.
Agtværdige Medkristne! gjører dog eders til at dette bliver
anderledes, at såa god en Gave ikke bruges saa slet! Beretter
Sabbatens Haanere og Misbrugere og Forsømmere, at der idag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
