Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Vil du, fra dit Hjertes Bund
kan du Engle mane,
og fra Herrens blaa Paulun
Ti med Sejersfane.
Adamsvilje — tro det kun —
bryder Himmelbane.
Klager ikke, at Menneskets Forbindelse med Himlen er liden,
Hvad ere vi, at vi fordre mere? Himlens Børn? Ja, men ere
vi ikke voxne og udsendte i Verden forat lære noget og blive
til noget? Og sandelig vi mangle ikke Budskaber fra Hjemmet.
Vi have Gudsord og, i større Forstand end i Lignelsen, Moses
og Profeterne, og et fornuftigt Menneske bliver ikke gammelt
før han erfarer og troer, at Alt tjener Mennesket til Bedste,
Og dette er jo, at i Alt, som mødte, var en Gudsengel til Be
lærelse og Trøst, ja en Gudsengel, snart grædende, snart smi
lende, snart skinnende og lys, snart i Sorgens mørke Pragt, med
Hænderne fulde af Velsignelser, snart med Tugtensriis advarende
og straffende. Der var og er Mennesker med denne Viisdom,
at Intet er Slump eller blot Hændelse, men uden Kjendskab til
Kristi Navn, og om dem vil det dog siges : gak ind, din Tro har
frelst dig. Thi deri er Gudstro eller Religiøsitet og alene deri,
Dette at see Gud i Alt er at have et gudfrygtigt Sindelag. Og
de Gudfrygtige er det alene, som forståa Livet eller Guds Me
ning med og i Livet, at han tilskikker os forskjelligt forat vi
skulle øve vore Sjelekræfter og sædelige Evner — de Vinger,
hvorpaa vi hæve os over Jordens Møisommeligheder og skulle
hæve os gjennem Himlene eller de højere Tilværelser, — og
forat vi skulle lære at blive Herre over Tilskikkelserne og Om
stændighederne og Herre ligesaavel over vor Lykke som Ulykke.
Intet af hvad der hænder være os derfor fremmed, men som
kommet og kjendt fra Hjemmet! Og en Moders Sendinger ere
ikke kjærligere og rigere end Naturens Gaver, naar Jorden op
dækkes og den frugtbare Aarstid vender tilbage. Hvert Græs
straa som reiser sig paa den nøgne Høj, melder, at vi ikke ere
forladte, men at der er En, som tænker paa alle sine Børn i
Støvet og sender dem mangehaande venlige Budskaber ad den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
