Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
sin Salighed og Guds Barmhjertighed i Meenedcns forfærdelige
Forbrydelse.
Seer, Elsk.! hvormange Døve paa Sjelen, der gives. Det er
en Sygdom, som kan begynde umærkeligen i den letsindige Al
der, men tiltage iilsomt saa hverken Guds advarende eller for
jettende Stemme, Menneskers Tale eller Hjertets egen Røst kan
trænge ind i den samvittighedsløse forstokkede Syndersjel. Kun
Guds Straffedomme skulle det engang. Men begynder denne
farligste af alle Sjelesygdomme, denne Aandens Døvhed, hvor
ved dens fineste Sands, dens af religiøs Følelse gjennemglødede
Kraft til at fatte Guds Vilje og hvad der er nødvendigt til Sa
lighed her og hisset, kan fordærves — begynder den oftest og
lettest i den letsindige Alder — da betænker, I Forældre og I
der ere i Forældres Sted, hvor hellig en Pligt det er Eder, netop
da, naar Verdens lokkende Røster tale lifligst, men og farligst
til det unge Øre, bag hvilket det uerfarne Sind boer — netop
da at vække og skjærpe hiin Sjelens fine Sands, hiin Aandens
Hørelse! Forsømmer ikke den umistelige Tid, da eders Unge
faar Evnen til at tænke fornuftigt over Sjelens Anliggender og
de ophøjede Gjenstande for vor religiøse Tro ! I vække den ved
Eders eget Gudfrygtigheds Exempel og ved kjærlige Formaninger;
og lidt efter lidt skulle I med sød Fryd opdage hvorledes hiin
Sands udvikler sig hos Eders Børn først som en barnlig glad
Kjærlighed til Gud og Kristum, om hvilke I fortælle saameget
godt, siden til en taknemmelig Ærefrygt, og til en stedse klarere
Pligterkjendelse og en voxende Videbegjerlighed selv efter de
alvorligste Gjenstande.
Have I dertil bragt Eders Børns Sjele — da, I Forældre og
"Lærere, da kunne I trøstig lægge Eder i Graven, om I Intet
efterlade dem af det som Møl og Rust kan fortære — da nytter
det ikke om I bede dem ikke at fortælle Eders gode Gjerninger
ved dem; thi disse skulle fortælle sig selv i et dyderigt og vel
signelsesfuldt Liv, og deres Hjerter skulde ikke kunne holde sig
fra at fortælle eders og deres himmelske Fader, skjøndt han
veed det, hvad Godt I gjorde imod dem ved at oplade deres
Sjeles Øren — Amen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
