Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord fra Prækestolen. 323
og Fordeelagtige uden Hensyn til det Rigtige og Dydige deri,
saasom til al Sandselyst, til Dovenskab, til at gjøre Galt efter,
til at skye alt Arbeide for vor Sjel, til at nærme sig mere det
Dyriske end det Aandelige, til uretmæssig Vinding, naar det kun
er Vinding, fornemme vi ingen Røster fra vor Haand, at den
viser os did til Nøisomhed, som bygger sin Bo og dyrker sin
Ager med ærlig Sved, til Fliden, som kun vil blive riig ved ærlig
Anstrengelse; eller fra vor Fod, at den heller vil vandre Sama
ritanens Vej igjennem den brændende Ørken, medens den Red
dede hviler sig paa hans Dyr, end bortile med Leviterne, heller
gaae med Pligten ad Steen og Tordenvejen end med Synden
paa et blødt Blomsterteppe saalænge det varer; heller ile Næsten
til Hjælp end til Lystens Samlingssteder — eller fornemme vi
ikke, at vort Hoved raader ai sig selv til at anvende Ungdom
mens Dage, til at virke medens det er Tid, og afskye Uvidenhed
og Dumhed — eller at vort Hjerte veed af sig selv hvad Ret er
og ene at elske dette, og heller at lide for dette, om saa skal
være, end at lade Uretten fremgaa — o, er det saa? visselig
ikke ganske og hos Alle. Der er Strid i Mennesket; dog ere
de onde Røster mangengang stærkere, og Alle kjende denne
Styrke, baade de som den betvang og de som betvunge den.
Hvor vigtigt da, Elskelige ! at vi alvorligen ved alle Tilfælde spørge :
hvor gaacr du hen? ja, at vi spørge os saa med Ængstelighed
selv om Svaret strax er paa rede Haand: did, did er det Rette!"
Sandelig, Brødre, der er ingen anden Forskjel imellem Viis og
Daare, God og Ond, end at dette Spørgsmaal gjøres eller lades.
Det er allerede tidligen, saasnart vor Fornuft klarner og kan
siges vaagen, at dette Spørgsmaal indstiller sig. Den Unge, som,
uden at kunne sit Foresatte eller at anstrenge sig forat forståa
det, enten treven og uvillig eller letsindig, uopmærksom, kun
forat søge Leilighed til Leeg, tankeløs og uvorren begiver sig i
Skolen eller til Salighedsunderviisningen i Templet — har han
spurgt sig: hvor han gaacr hen? Til en Plage gaacr jeg hen,
siger han — til en unyttig Tidspilde, til Spøg, til en Frihed for
andet Arbeide, som jeg vil søge at gjøre lige med aldeles Ledig
gang." Men hvilket Svar istedetfor det Sande: jeg gaacr til
det nyttigste Arbeide, til at dyrke min Sjel, til at lære hvad jeg
skal gjøre og ikke gjøre, til Oplysning, til Sædelighed; jeg gaacr
saamange Steg fremad mod Himlen som jeg gjør Fremskridt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
