Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtog af Norges Historie. 333
Tusmørke", idet det kun var en Overgang til en bedre Tilstand
af den hele Verden, saa besluttet i den øverste Guddoms A/-
faders" Viisdom, og antegnet af Nornerne", Skjebnens übøjelige
Gudinder, Alfaders vise Viljes umiddelbar Forkyndere, hvem
Gliderne selv maatte lyde.
Odin indrettede tre store Offerfester, hvoraf Juleblot midtvinters
vår fornemst; byggede Templer og anordnede hos Kongerne 12
Præster som Raad eller Hofgoder. Han byggede Stæder og stif
tede Stater. Saaledes styrede hans Søn Setning over Thronde
lagen i Norge og Yngve-Frey i Sverig, fra hvem Ynglingaæten
stammede. Ligesaa indførte han Runeskrift, og anordnede Be
gravning i Høie (Højalderen) istedetfor at brænde Ligene, som
var den ældste Skik (Brændalderen). Efter sin egen Lære, der
anpriste en voldsom Død, som den sikkreste Vei til, som Einherie,
af Stridens Møer Valkyrierne sd blive ført til Valhalla, lod Odin sig
give 9 Spydsaar, lignende ogsaa deri andre Religionsstiftere, at
han holdt det for klogt at dø for sin hære. I 1000 Aar stod den
ved Magt i Norden med sine blodige Menneske- og Dyr-Offringer,
der fejredes i plumpe Templer eller i Lunde, hvor Afgudsbille
derne vare reiste.
FORFÆDRENES SÆDER
Krigslyst og Tapperhed vare Folkedyder, som ligemeget under
støttedes af Religionsbud som af Folkets stærke, fysiske Be
skaffenhed, af Sædvanen at drive Sjørøveri og af de idelige ind
vortes Krige, som Landets Inddeling i Smaakongeriger gav An
ledning til. Sjørøveriet betragtedes som en hæderlig Erhvervs
kilde. Havet var de yngre Sønners Odelsmark. Ofte sloge disse
Vikinger sig sammen; og da gjæstedes fremmede Lande, hvor
Nordens raa Sønner stode i rædselfuld Navnkundighed. Mange
af disse havde heller ikke mere Ejendom end et udspringende
Næs, hvor de trak sine Langskibe op og gjæstererede Vinteren
over. Saadanne kaldtes Næskonger; thi Kongenavn antoge de
mægtigere Vikinger uden at spørge sig for; og da Havet var deres
Rige, saa blev Sjøkonning en Titel, som et eller et Par Skibe
og tappert Mandskab var nok til at erhverve. Smaakongernes
eller Fylkekongernes Myndighed var ogsaa meget indskrænket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
