Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtog af Norges Historie, 337
i Sverig og Danmark. Og dette Svar viser, at den Tid alt var
kommen, da Tankerne hist og her maatte vækkes om at det
ikke er godt, at et Folk og et Rige er adsplittet. Men Gydas
Svar optændte Haralds hele Sjelskraft, og han svor paa Stedet
ikke at pynte sit Håar før han kunde vise den stolte Jomfru
det hele Norge for sine Fødder. Da nu Jarl Ragnvald klippede
og pyntede det efter Slaget ved Hafursfjord, sagde han: nu er
dit Håar fagert, Herre min!" Og deraf fik Harald sit Tilnavn.
Harald lagde hele Landet i Grundskat, tilkjendte Kronen al
Odel paa Eiendommene, hvilket, i Forbindelse med Erobringen,
baade vakte megen Modstand og bragte mange anseelige Mænd
til at tye over til det hidtil übeboede Island samt til Øerne
langt vester i Havet (Færøerne, Shetlands- og Ørkenøerne) hvor
de drev Sjørøveri, indtil Harald selv maatte rense disse Tilhold
eller Vikingabol og lægge dem under Norge. Men dette skede
ikke med Island, der længe vedligeholdt en fri Forfatning uden
Konge, det er en republikansk, som ogsaa der beviste sin Yp
perlighed og Kraft til at hæve et Folk til Oplysning, Uddannelse
og Velstand. Mærkeligst imellem de udvandrende Nordmænd er
Ragnvald Jarls Søn Rolf Gangeren", der maatte forlade Norge,
fordi han mod Haralds Forbud havde røvet paa Kysten, og endelig
satte sig fast i det nordlige Frankrig, hvor en stor Provinds efter
ham kaldtes Normandiet, efterdi Sydlænderne benævnte de Vi
kinger fra de nordlige Lande, som de plagedes af, Nordmanner".
De Mægtige, som gik Harald tilhaande, bleve Jarler og Herser,
som i Fylkerne vare Kronens Embedsmænd. Jarlerne nød 1/s
af Kongens Indkomster, og skulde stille 60 Krigsmænd. En
Herse skulde derimod, efter sit mindre Indkomme, stille 20.
Imellem Jarlerne var Sigurd paa Hlade i Thrøndelagen og Ragn
vald paa Møre de Ypperste, og i Spidsen for hans Hof- eller
Hirdmænds og Bersærkernes tappre Skare stod Morbroderen
Hertug Guttorm, som trolig havde staaet Harald bi i Erobrings
krigene. Ellers førte Haralds mange Sønner, som han havde
med de flere Hustroer, som Hedenskabet tillod at have, ogsaa
Kongenavn. Og af Iversyge herover dræbte de hinanden hvor
de kunde komme til. Meest Ærgrelse tilføjede dog Sønnen
Ragnvald Rettilbein sin aldrende Fader ved sin Hengivenhed til
alskens Overtro, der gik saavidt, at en heel Flok Bedragere, som
gav sig ud for at forståa den indbildte Kunst Trolddom eller
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 11. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
