Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Fred, og af denne opblomstrede Handel og Agerdyrkning. Kirker
og Befæstninger opbyggedes, Hær og Flaade holdtes i Orden.
Derfor var Norges og dets Konges Ære udbredt i alle Lande,
ja Keiserkronen i det tydske Rige blev Håkon tilbudt af Paven,
og Kongen af Frankrig underhandlede med ham om i Fællesskab
at foretage et norsk og fransk Korstog. Men Håkon syntes at
have nok at tåge vare hjemme, og indlod sig ikke videre paa
fremmede Magters Artighed end at han gav en spansk Konges
Broder sin Datter tilægte. Det fjerne Grønland, som fra Island
var bleven besat, og Island erkjendte norsk Høihed, hvilket hidtil
havde holdt haardt, efterdi Islænderne med Grund frygtede for
at et saadant Forhold ikke vilde være tjenligt for deres ganske
fri eller republikanske Forfatning, ved hvilken de, under mange
indre politiske Storme, havde opnaaet en høj Grad af Kultur og
Aandsudvikling. Herom kan Islænderen Snorro Sturlesøn, den
norske Histories berømte Forfatter, som ofte opholdt sig hos
Hertug Skule, være et Vidne. Han blev dræbt i sit Fædreland
af sine Slægtninger, uden at have oplevet dets Forening med
Norge, hvori Hakons Anseelse havde ligesaamegen Deel som
Overtalelserne, der ikke sparedes. Et udmærket Agtelsesbeviis
erholdt Håkon fra Paven, idet denne sendte en Kardinal til
Norge, som i Bergen 1247 paasatte ham den Krone, som han
med usvækket Kraft og Glands bar ligetil 1263, da han døde
paa et Tog til de skotske Øer, hvorved Lehnshøiheden over dem
sattes i fornyet Kraft.
TRETTENDE KAPITEL
Konge, Adel og Geistlighed udvider sin Magt paa Folkefrihedens
Bekostning.
Kong Magnus den 4de, Hakons Søn, fik Tilnavnet Lagabæter"
eller Lovforbedrer, fordi han bragte de forskjellige Thinglove til
Eenhed. Dette var nu vel nok, men han tilintetgjorde de gamle
Thing og Folkefriheden, da han forvandlede dem til Herredage, hvor
Adelen traadte istedetfor Odelsbønderne. Ligesaa indførte han ade
lige Rangtitler, saasom Greve- Baron- og Riddertitler, hvilket Væsen
vel kunde kaste Glands paa Thronen, som blev omgivet af saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>