Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtog af Norges Historie. 355
hans Død 1448. Hvor liden Agt Udlændingerne viste det før
saa anseede Norge, sees af at Kongen af Skotland uden videre
erklærede Sudurøerne hjemfaldne, endskjøndt han dog erkjendte
dem fremdeles som norske Lehn, samt af at Tydskerne endog
vovede at dræbe Befalingsmanden i Bergen.
Rigsraadet, som 1448 atter kom til Regjeringen, deltes snart
af svensk Interesse, der søgte at gjøre sig gjældende for Karl
Knutssøn Bonde, som i Sverrig var valgt til Konge, og af dansk,
som anvendte Alt til Fordeel for Kristian af Oldenburg, som i
Danmark var valgt. Og da Drosten Sigurd Jonssøn, Afætling af
det gamle Kongehuus, erklærede sig for det danske Valg, saa
fik han vel de sydlige Provindser paa samme Side, men hele
den øvrige større Dccl af Landet erklærede sig for den svenske
Karl, der kraftigen understøttedes af sin Frænde Erkebispen i
Throndhjem Aslak Bolt.
Karl den Iste Knutssøn skyndte sig vel at blive hyldet baade
i Bahuus og Hammer og kronet i Throndhjem; men han fik Snar
ærinde til Sverrig forat vogte sin Krone der, og neppe var han
borte før det danske Parti vandt Spillet for Kristian, som hastede
til Trondhjem, hvor han krontes faa Maaneder efter Karl 1450.
Kristian den Iste istandbragte paa en Herredag i Bergen en
nøjere Forening med Danmark, hvis Betingelser dog bleve saa
lidet overholdte, at Raadet endogsaa nedkaldtes til Danmark,
hvorimod danske Befalingsmænd frisktvæk sendtes herop, og at
Kristian, uden Raadets Samtykke, pantsatte Ørken- og Shetlands
øerne til Skotland for sin Datters Medgivt. Og siden have de,
uagtet alle Paamindelser fra norsk Side, været tabte for Norge.
Iførstningen forfegtede Karl Knutssøn med Fremgang sit Krav
paa Norge ; men da den svenske Erkebisp fik ham fordrevet fra
Sverrig, lykkedes det endog Kristian at faa Kalmarunionen for
nyet 1457. Men at denne forblev af lige liden Virkning til at
yde hvert enkelt af Rigerne Sikkerhed og Agtelse hos Udlæn
dingerne bevises ved Englændernes Voldsomheder paa Island og
ved Hanseaterne eller de Kontorskes" Blodbad i Bergen, hvori
baade Lehnshøvding og Bisp og 60 Personer dræbtes 1455. At
Kristian oprettede Universitetet i Kjøbenhavn 1478 geraadede
dog Norge til nogen Nytte i Tiden, saasom det var fælles.
Ved Kristians Død 1481 forkastede Rigsraadet hans allerede
hyldede Søn Johannes eller Hans, tog selv Magten og knyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
