Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtog af Norges Historie. 357
»
og vandt Godhed for ham formedelst hans mange hensigtsmæs
sige Love, dels til Borgerstandens, Handels og Nærings Opkomst
dels til Indskrænkning i Geistlighedens Misbrug, saasom at den
solgte Aflad og bevægede Folk til at testamentere sig hvad de
havde. I 1520 erobrede Kristjern Sverrig; men da han i det
stockholmske Blodbad og ellers andre Steder i Landet viste
samme Sind til at knække den svenske Adel med Øxen, som
han havde vist mod den norske, gjorde Svenskerne Opstand
under Gustaf Wasa og befriede Sverrig for bestandig fra Uni
onens Ulykker 1523. Den danske Adel, der frygtede at Touren
nu skulde komme til den, især da hans Elskede Dyvekes Moder
Sigbrit, en simpel Kone fra Bergen, der formaaede meget hos
Kongen, ikke var den god, opsagde ved samme Tid Kristjern
Huldskab og Troskab, hvorpaa han ilsomt skyndede sig til sin
Svoger den tydske Keiser. Rigsraadet og Geistligheden erklærede
sig for Kristjerns Farbroder Frederik, som de Danske havde
valgt, paa Betingelser, der gjengav dem alle de Begunstigelser,
Kristjern havde betaget dem, men dog ogsaa i andre Henseender
vare patriotiske. Saaledes maatte Kongen frasige sig Titel af
Arving til Norge, love at opsende de norske Rigsdokumenter,
udelukke Fremmede fra Embederne, indløse de skotske Øer og
erhverve Bahuus tilbage, som de svenske havde besat.
Frederik den Iste holdt Intet af hvad han havde lovet, og viste
sig ellers af en meget troløs Natur. Dette tilligemed hans Yndest
for den lutherske Reformation, som dengang begyndte at udbrede
sig i Norden, og hvoraf heller ikke Kristjern den 2den havde
været nogen Fiende i sit Hjerte, gjorde ham den katholske norske
Geistlighed tiluvens. Bisper, som vare fordrevne fra Sverrig,
hvor Reformationen var i Gang, og mellem dem den urolige
Erkebisp Trolle, ophidsede den ogsaa, og da den landflygtige
Kristjern vidste at han i den norske Almue havde sit bedste
Medhold, lod han sig lettelig overtale til pludselig at lande i
Oslo med en Hær om Høsten 1531. Erkebispen den kraftige
Olaf Engebretssøn erklærede sig aabent for ham, og Rigsraadet
opsagde Fredrik Troskaben paa Grund af en heel Række Klage
punkter, hvorpaa Kristjern hyldedes i Oslo. Han var nu Geist
lighedens sidste Haab, og selv Kirkesølvet spartes ikke for at
understøtte ham; men hans Vaaben vare uheldige, og den paa
følgende Sommer lod han sig mod givet Leide føre ned til Fre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
