Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtog af Norges Historie. 361
TYVENDE KAPITEL
ARV-EENVÆLDET INDFØRES
Nye sejrrige Feider med Sverrig men dog Tab. Fredrikshalds
Iste Beleiring.
Frederik den 3die, Kristians Søn, hyldedes i Kristiania 1648,
og nu tog et Regimente sin Begyndelse, der maatte afkræfte
Norge mere end nogensinde. Det danske Rigsraad tilrev sig al
Myndighed, og dansk Adel trængte i stor Mængde ind i Landet,
hvor snart al betydelig Jordejendom kom i dens Besiddelse- I
Freden til Roskilde 1658 tabte Norge ogsaa Throndhjemsstift og
Bahuus efter en Krig, som Frederik havde foranlediget ved at
overfalde Sverrig under dets kraftige Konge Carl den 10de, og
uagtet den fra norsk Side førtes med stor Fremgang. Men Kri
gen brød atter ud inden et Aar. Throndhjem befriede sig, og
den lille Grændseflekke Halden udholdt med stor Tapperhed to
Beleiringer, hvorfor den erholdt Kjøbstadrettighed, Navnet Fredr
ikshald" og en Fæstning, Fredrikssteen". Efter en afslagen
Storm paa Kjøbenhavn, kom det til Fred i denne By 1660, hvor
efter Sverrig fik de Grændser mod Norge og Danmark, som det
siden har beholdt. Tilforn hørte derimod hele det nuværende
sydlige Sverrig til Danmark og Bahuus, Jæmtland og Herjedalen
til Norge.
Samme Aar lykkedes det Frederik at forvandle Danmark og
Norge fra Valgriger, hvor Kongen indskrænkedes ved Haandfæst
ninger, hvilke rigtignok kun faldt Adelen tilgode, til et Arv-Ene
vælde, der for Norge gjordes gjældende 1661. Kongen, som
derved fik al Regjerings-, Beskatnings- og Dommer-Magt forenet
i sin Person d. e. al Suverænitet, anordnede derpaa en Højesteret
i Kjøbenhavn fælles for begge Riger, og fik en saakaldet Konge
lov given, der fastsætter Arvfølgen, ophæver al Grændse for
Kongens Magt og ansatte hans Myndighedsalder, da al denne
Magt lægges i hans Hænder, til det 13de Aar — en Alder, da
Mennesket er endnu mindre modent paa Aand end paa Legeme.
Denne fornuftstridige og Nationen vanærende Forfatning er det
Danmark endnu har. Under Frederik, der døde 1670, indrettedes
et Postvæsen; en Matrikul eller Ejendomsskyld, hvorefter Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
