Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johans Historie. 391
nok, og at have vundet Krav paa begge Nationers Erkjendtlighed.
Men Forventninger, der have sin Rod i Nationalforfængelig
heden, aftage ikke i Umaadelighed fordi de blive gamle ; og med
Svenskernes var dette mindst Tilfældet, fordi Smerten af Fin
lands Tab holdt dem vaagne og spændte paa den belovede Er
statning i Norge. Med fremmed Kjød skulde denne store, stedse
blødende Saarflaade dækkes og heles. Et Kongerige som Pro
vinds skulde erstatte Provindsen. I hiin Bestemmelse i Grund
loven var der derfor ikke Tilfredsstillelse nok for de Ufornøielige,
saalænge dens øvrige Indhold skulde staae ved Magt. Og videre
drev Carl Johan det ikke. Han maatte være nøjd med det
glade Indtryk, som Budskabet Norge er endelig forenet med
Sverrig" maatte gjøre paa alle de Svensker, som ikke under
søgte de nøiere Forhold ved denne Forening, og dem, som
foretog denne Undersøgelse paa egen Haand, og sugede Næring
deraf for sin Misnøjdhed, fik hente sig selv Anviisninger paa
Fremtiden og søge nye Forhaabninger. Selv maatte han upaa
tvivlelig være den Gladeste af alle Individer inden begge Riger,
da en Deputation fra Storthinget overbragte ham i hans Hoved
qvarteer Fredrikshald dets Beslutninger.
Han kunde ikke være utilfreds, som hine Svensker, med Uni
onsværket saaledes som det var, og han kunde som Normændene
ikke være ængstlig for dets Fremtid; den laae inden hans egen
Sjel, saaledes som denne fra den Stund, han besluttede ikke at
drive det norske Folk til Fortvivlelse, men at istandbringe Unionen
som dette snarest og lettest kunde opnaaes, nemlig ved ædel
hjertede Indrømmelser, allerede maatte have uddannet den Po
litik, som skulde raade inden den. Carl Johan har ved en Lei
lighed i sin senere Alder erklæret, at han har følt sig lykkelig i
Øjeblikkene efter sine Sejre; og han maa da have tænkt paa
deres Øjemed; men vi feile neppe, naar vi tro, at intet af disse
stolte Øjeblik har ladet ham føle sig saa lykkelig som da han
modtog Budskabet af den 4de Novbr. og da han den 10de ind
fandt sig personlig tilligemed sin Søn Oscar i Storthinget, hvor
han overleverede Kongens skriftlige Eed. Det skulde da maaske
være det, da han den ste Decbr. holdt sit Indtog i Stockholm,
ledsaget af en norsk Deputation.
En tydsk Forfatter ender sin Fremstilling af Carl Johan som
Stifter af Foreningen med følgende Apostrofe til dette Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
