Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Johans Historie. 393
krandse deraf, og naar Mesteren nærmede sig med sin Meisel,
da viste det hans Værk omslynget dermed og sagde: Mester
rør det ikke! det er godt nok." — Dette var Foreningens Uskyl
dighedsaar. De ere svundne. Krandsene hænge der endnu.
Men Folkene have opdaget Billedets Feil og at Bunden synker
under dets Vægt. De have reist sig hver paa sin Side, uenige
om hvad der er at gjøre forat fordele dets Skygge og Tyngde
lige og udbedre dets Mangler.
Dette er Foreningens senere Historie.
Rigsakten, eller det af norske Storthing og svenske Rigsdags
istandbragte organiske Statut, som nærmere bestemme Vilkaarene
for Foreningen, har ikke givet denne tilstrækkelig Holdning. Er
denne, efter sine Beundreres Mening, et politisk Mesterstykke i
Tingen, blev den det dog ikke ved hiin Akt i Formen. Norge
har med Bitterhed mere end eengang maattet føle det Offer,
som Unionen foranledigede, af en af dets Konstitutions Grund
bestemmelser, idet dets diplomatiske Anliggender ere blevne
stillede under en svensk, for dets Love ansvarsløs, Bestyrelse.
Alligevel har Rigsakten ikke været Gjenstand for Regjeringens
Forsøg paa en Omredaktion i en bedre Form. Den har troet
at styrke Unionen ved Forandringer i den norske Konstitution,
hvilke kun gik ud paa Kongemagtens Udvidelse, medens den
svenske Forfatning, som sikkrer Adelstanden Fortrinet af at re
præsenteres paa Grund af Fødsel, og er et tungt og seendrægtigt
Maskineri for politiske Forbedringer for Folket, skulde forblive
urørt; og i denne Politik har Regjeringen hverken mødt Sympa
thier hos det norske eller hos det svenske Folk. Naar man und
tager hiine eensidige Forsøg, har ogsaa Karakteren af dens Uni
onspolitik udtrykt et urokkeligt Haab om, at Tiden og Tilnærmelsen
vil gjøre Unionsværket evigt, selv i hvad Brist man kan have
overseet under dets Opførelse, og fremstille det i den ideale
Fuldendthed, som finder sit Udtryk i Navnet: det lykkelige,
stærke Skandinavien. Dette forjettede Land forkyndtes af næsten
alle Carl Johans svenske Lovsangere og af en Stjerneregn af
svenske Ridderordener over troende og ikke troende Normænds
Hoveder. Men endelig maatte det modtagelige Stof i Folket
mættes hermed, og selv Tegnér, som qvad med saa uforbe
holden Oprigtighed i sin Hilsen til det norske Storthings De
puterede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
