Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 21
tale, kun for Exemplcts Skyld ere mærkede med Udødelighed,
men ellers traadte under Musens Fødder.
Poesiens Meed er ikke at formindske og forringe ; men at for
herlige og forstørre: — at afpasse Tingenes Anskuelse efter
Aandens Attraae", som, i sund Tilstand, trækker alt opad. Den
søger ikke at beskjære Naturens store Former, og heller ikke
at nedstemme Sjelen til lave Gjenstandes Betragtning. Dens
Formaal er over det Dødelige, ikke under. Visselig maae da,
saafremt dette er Digteraandens bestemteste Retning, de Gjen
stande (de henhøre til Kunst eller Natur) som mest nærmer
sig Digterens Ideer, medrette ansees som i sig selv nærmest
Poesien. Et andet Spørgsmaal er det om Kunst eller Natur bør
indrømmes den øverste Plads. Men for vor Deel ere vi tilbøie
lige til at foretrække Kunst for Kundskab og Natur for Kunst.
Et straalende Lys kan falde paa en Bunke Kort, og Fantasien
kan lege og spøge over et L’hombrespil ; men dette beviser kun
Digterens Færdighed i en særskilt Henseende. Eller skal man
antage, at dersom han havde skuet en Verdens Undergang eller
Uriel ilende paa en Solstraale, smykket med sin himmelske Rust
ning og majestætiske Skjønhed, skulde han have udrettet mere?
Vi have havt Anledning til at bemærke, at de usleste Ting ere
blevne ophøiede og gjorte lige med de høieste ved et vist re
publikansk Sindelag hos Poesien; men vi skulle finde, at de
fleste af disse Exempler ere uden Vægt; at de behandlede Gjen
stande henføres til Materier af høiere Vigtighed, og at det er
herfra de udlede sin Vægt. Det er f. Ex. ikke Voxstabelen"
alene, som kaster et poetisk Lys; men det er Flammen som
skinner ved Midnat" og brænder i Eensomhed og Stilhed. Det
er ikke Nattelampen" alene, men det er naar Lampen staaer i
Forbindelse med Tiden, naar den hulde Dag
npaa Taaen staaer paa taaget Bjergtop"
at den hæver sig til noget poetisk.
Det har ofte været paastaaet, at Poesiens Formaal er at be
hage; og det er i Sandhed et, men ikke det eneste. Man har
sagt, at omendskjøndt i moralsk Poesie Daddel er blandet med
Moroende, saa er ikke destomindre det sidste Øiemedet. Vi til
staae, at denne Sætning ikke er klar. I Exempler paa Læredigte
( Forsøg om Mennesket" osv.) er Belærelse Hensigten, og Vers
er blot Midlet eller den tiltrækkende Kraft Digteren anbringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
