Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IX. 35
Zone (Ostindien), dcels til den nordlige tempererede (Høiasien,
hvor de højeste Bjerge paa Kloden findes), deels til den nordlige
kolde Zone (Nordasien eller Siberien). Afrika med sine tørre
Høisletter og faa Floder hører forstørstedelen under den hede
Zone, hvorfor og især Ørkener findes der; og Australia strækker
sig i forskjellige Øsamlinger igjennem alle Zoner undtagen den
nordlige kolde.
Verdensdelene omskylles af det store salte Verdenshav (Oceanet),
hvis Dele have forskjellige Navne, saasom Atlanterhavet imellem
Europa og Amerika, det stille Hav imellem Amerika og Asien.
Nordsøen imellem Norge og England er igjen en Dccl af Atlanter
havet, og Kristianiafjorden en Dccl af Nordsøen.
Verdensdelene ere igjen deelte ved naturlige Grændser, saasom
Floder og Bjerge, i mange Lande, og Landene igjen ved naturlige
eller vilkaarlige Grændser i Provindser. Saaledes ere f. Ex. Norge,
Sverrig, Danmark, Engelland, Frankrig, Spanien og mange Flere
Lande i Europa; men Agershuus Stift, Trondhjems Stift ere kun
Provindser i Norge.
Et Lands Mennesker tilsammentagne kaldes et Folk eller en
Nation. Disse afgrændses naturligst ved Sprogene, og har for
detmeste egne Sæder, Regjeringsform eller Statsforfatning. Naar
det har egen Regjeringsform kaldes Folket selvstændigt, og har
da en egen Hovedstad eller Regjeringens Sæde, f. Ex. Norges
Hovedstad er Kristiania, Spaniens er Madrid, Sverrigs Stockholm
og Warschau Polens o. s. v. De ere som oftest betydelige Han
dels- og Fabrikstæder. Frankrigs Hovedstad Paris har saaledes
henved 1 Million Indvaanere og Engellands Hovedstad London
endnu over en Halvdeel mere.
FEMTE STYKKE
Om Tingene paa Jorden.
1.
Naturhistorien giver os Kundskab om alle de Tings Form og
Dannelse, Kjendemærker, Oprindelse og Undergang, Egenskaber,
Nytte og Skade, som findes i og paa Jorden, og som ikke af
Mennesket ere væsentligen forandrede. Disse Ting kaldes des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
