Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IX. 47
— og hvormeget hellere bør da ikke vi gjøre det, der boe om
Templer, hvor Sandheden forkyndes? — den første almindelige
Pligt: at ære og elske Gud, vor og Altings Fader, af ganske Hjerte,
og ikke lade Gudsdyrkelsen bestaae i tomme Ord og ufrugtbare
udvortes Ceremonier, men i oprigtige Følelser af Kjærlighed og
Ærefrygt.
2.
Den høster godt Rygte, som Dyden saaer;
og Verden arver Rygtet, men Sjelen Hunlen faaer.
Den anden almindelige, eller for Alle nødvendige og gjældende,
Pligt, hvis almene Opfyldelse bevirker et lykkeligt Samliv over
den hele Jord, er Menneskekjærlighedens: den, at vi skulle agte
og elske ethvert Menneske, hvad Stand, Folk og Troesbekjendelse
han end er af, som vor Broder, og søge at bidrage saameget
som muligt til hans Lyksalighed, d. e. vi skulle være retfærdige,
handle efter Samvittighed i alle Ting, holde Forpligtelser übrøde
ligen, være oprigtige og sanddrue i Alt, tjenstfærdige med Ind
sigter, Færdigheder og Evner, være ettergivende, skaansomme
og forsonlige, velgjørende, taknemmelige imod Enhver, som be
viser os Kjærlighed og Godhed, venlige, beskedne, trofaste, med
lidende, og, til hans Exempel som til vor egen Nytte, kydske,
maadelige i Alt og bevare vor Sjel reen for lastefulde Sinds
bevægelser.
Tæm Lysten, naar den luer op i Barmen,
at den ei qvæler dig i sin Omarmen!
Vi mangle ikke udmærkede Exempler paa en skjøn Udøvelse
af Menneskekjærlighedens Dyd. Vor Landsmand Salve Nielsens
Daad er os i friskt Minde. I aaben Sø, omdreven i tre kolde
mørke Efteraarsdøgn paa et Vrag, redder han sig alene med
høieste Livsfare til et forbiseilende dansk Skib, hvis Skipper,
med Ophold for sin egen Reise, og skjøndt han ikke kunde i
den rasende Storm ganske nærme sig til Vraget, dog søgte at
holde sit Skib saa nær som muligt, seilende bestandig i en stor
Kreds om det, forat optage dem, som derfra skulde mægte at
redde sig Svømmen. Men Salve Nielsen, neppe selv reddet,
endnu forfrossen og udmattet af de udstandne Lidelser, udholder
ikke Synet af sine Ulykkesbrødre : — trods den øjensynligste Døds
fare, trods Advarslen: spild nu ikke Guds Velgjerning, at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
