Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til gode Konfirmationsbørn. 65
thi det Ene er at elske det himmelske Liv, det Andet at ud
klække Spirer til Døden.
Men hid ere de Unge komne med Hjerterne fulde af Livsens
sæd. Foraarsarbeidet er endt i deres Sjele. I Guds Navn da
lægge Menigheden sin Velsignelse til, og omgjærde det Spirende
endnu en Tid, og hjælpe de Vaklende, som ere standne op paa
Herrens Bud! saa vil mangen Moders Vemod blive trøstet, og
Folket føle Guds Besøgelse i Kirkens Gjerninger, og Jesu her
lige Navn udbredes.
Det er meget, og det synes især den godtroende uerfarne Ung
dom saa, at Verden dog ikke skulde have drevet sin Kjærlighed
til Himlen, der taler igjennem Jesum, saavidt som Kjærligheden til
sig Selv, til sine egne Lyster og Laster, at Menneskene inden
den kristne Menighed kunne glemme saa let, at Jesus ogsaa over
Enhver af dem har raabt sit: unge Dreng, jeg siger dig, staa
op!" Staa op, unge Sjel! staa op, Kraft! vaagn op Ettertanke,
Dydvilje og Samvittighedens Øje!"
Dog er det saa. Derfor mærker eder dette, og vogter paa
eder Selv, og holder eder vaagne, at eders til Liv fremkaldte
Bedre ikke atter henfalder i en Død, der ikke mere er Uskyl
dighedens slumrende!
Vogter eder! thi ikke alle, der ældedes, bleve vise; mange
ginge tabt, og Verdensfyrsten prægede sit dybe Herremærke i
Pander, der vare klogere end eders.
Derpaa kommer det an, at I, Unge, ja at vi Alle, Gamle som
Unge, vogte paa os Selv; thi der falder ikke Regndraaber til
Jorden flere, end Konfirmationsløfter, — der i det unge Hjerte
i Oprigtighedens Øjeblik vare dyrebarere end en Krands af
Diamanter — hengaae unyttede og uopfyldte i Luften; og for
hvert skulle vi gjøre Regnskab, naar vi komme paa Baaren,
hvorfra en forfærdeligere Røst end Jesu milde kalder vel til
Opstandelse, men til Dommens — ikke for Alle til en Opstan
delse i ømme Moderarme men til Opstandelse i en Døds mod
hvem Tilintetgjørelse af vort Væsen, evig Glemsel af os Selv,
evig Udslettelse af alt det Levendes, af Aanders og Menneskers
Række, vilde være Mildhed og Velgjerning.
Her vælge vi Jesum til vor Herre og med fuldberaad Hu.
Ikke sandt, I, der ikke stededes Adgang hid om Alteret, om
hans jordiske Throne, før I havde lært Ham at kjende, og vundet
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. HL 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
