Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til gode Konfirmationsbørn. 75
lige som nyttige i Menneskenes Samliv — Dette og hvad Mere,
som kan bidrage til Fremgang og Held ogsaa i det Timelige, er
ikke alene lovligt, men ogsaa pligtmæssigt. Det er en Pligt, som
selve Hjertet, om ei de naturligste Følelser ere qvalte, foreskriver.
Jeg har lovet at tale om den bedste Arvedeel: den Arvedeel,
uden hvilken de øvrige ere unyttige, og som, hvor de mangle,
erstatter dem alle. Og hvilken er denne, I Forældre, og I, som
have Forældres Ret og Ansvar? Jeg spørger Eders egne Hjerter:
Hvad synes Eder at være det Bedste, som I kunde overlade de
elskede Efterkommende ? Eje I Noget, som, under alle Tidens
Omvexlinger, udgjør eders trygge og glade Tilflugt, skjænker
Fred til eders Hjerter, Lys og Kraft til eders Sjele, gjør Eder
ydmyge og maadelige ogsaa i Lykkens og Nydelsens Dage, taa
lige og hengivne i Sorgens, trofaste og glade i eders Pligters
Udøvelse, og altmere og mere fremvoxende i det Gode, altmere
ophøjede over Verden, og reenhjertede og kjærlighedsfulde og
undergivne Guds Vilje og Behag i Liv og Død? Eje I ei selv
Dette — hvad Godt have I da at efterlade til Dem, som ere
eder de kjæreste? Hvad gavner da al eders Omsorg og Møje
for deres Bedste? Alt hvad I for dem opofre, Alt hvad I til
dem bespare, bliver da et Middel, ikke til deres Vel og eders
Glæde, men til deres Fordærv og eders Græmmelse. 0, I eje
forvist, næst Gud, deres Lykke i eders Haand ; men denne Lykke
er ei bunden ved timelige Skatte og Forgjængelighedens Glands ;
den følger Gudsfrygtens , Dydens og Viisdommens Skatte; den
følger det fordringløse, ai Verden ofte overseete, Fortrin, som
det uskyldige Hjerte og den gode Samvittighed er i Guds Øine.
Og I skulde kunne vægre eders Børns deres bedste Arv?
I skulde kunne hensløse den uden Anger, uden Ansvar, og
gjøre dem lodløse kanskee baade for Tid og Evighed? — Ud
holder du en saadan Tanke, Moder?
Naar du, øm og glad, trykker til dit Hjerte den spæde Uskyl
dige, som er dig saa kjær, og hygger sig saa gjerne, saa for
troligt til din Favn — mindes du da ei Kristi Ord: lader Smaa
børn komme til mig, og formener dem ikke; thi Saadanne høre
Guds Rige til." Kjender du ei da, med hellig Bæven, Hvad Gud
har lagt paa dit Hjerte og Hvad han engang af dig høit skal gjen
kræve? Og, om du ejede i din Haand Alverdens Rigdomme og
Fortrin og Ære og Behag, skulde du vel ville skjænke dem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
