Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 85
Retslærdes, da han havde gjenundfanget hiin stolte gamle Tanke
fra van der Noots Dage, at „Verden hører Os, os Jurister til,"
og endelig faaet den paa Papiret med en vellykket Halvfordøl
gelse af sit eget lille Kopiistjeg.
Morten Jespersen Mossemand taug naturligviis.
? ? *
Der blev, i god Bryllups Bemærkelse, et frygteligt Huus paa
Thingstuen i Moss. Selv gamle C. Vtes Lov dandsede med over
Bord og Bænke. Anordningen in 4to af 9de August 1754 blæste
Støvet af sig, og kom ned paa Gulvet. Men meest Opsigt
gjorde en ung Dame fra Kristiania, som kom over fra Klubben
ganske negligent med Papillotter af et skident Morgenblad i
Haaret. Det var Intoleranceloven, en Datter af Professor Hjelm
og Barnebarn af gamle Morgenstjerne, der var velkjendt paa
Moss. Hun blev derfor velanseet alligevel, og man bar over
med hendes Unoder, især da hun holdt sig mest med en stiv
pidsket puddret Forordning af 13de Januar 1741, som hun vilde
lære Kringledandse. De enedes omsider om Menuetten. Kort,
Brylluppet var over al Maade lystigt og comme il faut. Mosse
mænd vare forfærdede over Tummelen, og holdt sig derfor til
Klubsiden af Torvet, og Dagen efter, da Bytjeneren aabnede
Døren — Himmel!
Byfogdens Stol havde man vovet at røre! Den stod paa Ende.
C. Vtes Lov laae i en Krog , Kristianiadamen og Forordningen
af 13de Januar 1741 under Bordet i en gruvækkende Stilling
og en Tommeskrue og en Knibetang borede sig ilsomst ned
igjennem et Rottehul.
Men Brudeparret var af de vise. Hvad enten de nu ikke
havde fundet sig tilfredsstillede eller de erindrede Kjærlig
hedens Forbandelse, at Hymen lukker dens Porte, saa skiltes
de ad næste Morgen for hver paa sin egen Grund at forøge
Boet, hiin rædselfulde Rigdom. Og der staae de endnu paa
hver sin Side af Fjorden som en Æreport til Entreen til Landets
Oplysnings Sæde, Frihedens Hovedstad.
EHerskrivt. Kari Borre skal allerede være frugtsommelig ; og
der er vel heller ingen Tvivl om, at der vil blive nok af Gabe
stokker saalænge de To faae Lov at blive sammen.
* ? *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
