Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 87
opspore deres Aarsager og, saavidt det staaer i menneskelig
Magt, at bortrydde dem. Man fandt, da Lastefuldhed og moralsk
Fornedrelse sædvanlig opvoxer i Raahedens og Fattigdommens
Spor, at den offentlige Sikkerhed først og fremst burde søges i
en mere udstrakt religiøs og intellektuel Dannelse, og i oplyst
Omsorg for at berede den arbeidsføre Trang, istedetfor de gamle
Klosteralmisser, Udveje til Arbeide og indbringende Sysselsættelse.
I samme Forhold bleve Begreberne om Straffenes rette Beskaf
fenhed rensede, og man søgte, uden at lamme deres afskræk
kende Kraft, at fjerne deres fornedrende Virkninger, og at gjøre
dem paa eengang advarende og forbedrende.
Disse højere Anskuelser af Menneskelighed og Samfundet,
disse ædle Bestræbelser for at virkeliggjøre i Handling Kristen
dommens evige Sandheder, ere et af Tidens skjønneste Tegn.
Men endnu staae paa dette Felt mange Hindringer tilbage at
rydde afvejen, mange Fordomme at beseire, mange Velsignelser
at høste.
For ikke selv at misforstaaes , og for at forsvare den nye
Straffetheori mod en Bebreidelse, den ofte maa taale, nemlig at
den sørger for Forbryderen paa de Lovlydiges Bekostning, maa
jeg anføre, at dens Retning tvertimod gaacr ud paa at give
Loven en større Hellighed og Straffen en forøget Virkning ved
at støtte den paa Fornuft og Retfærdighed. Den maa saaledes
ikke forvexles med denne falske Filantropi, som undertiden har
givet sig Udseende af at føre dens Sag. Denne sidste bør blot
betragtes som en sygelig Udvæxt paa den førstes friske Stamme.
Der behøves et oplyst og velordnet Samfund for at bringe
sine Straffelove i Overeensstemmelse med Menneskelighedens
og Fornuftens Fordringer, at afpasse dem efter Tilfældene med
upartisk Skjønsomhed og at bringe dem i Anvendelse med Alvor,
Retfærdighed og Übevægelighed.
Kriminallovgivningen og Pønitentiærsystemet staae i en uimod
sigelig Forbindelse med hinanden; de yde hinanden indbyrdes
Understøttelse, og det sidste kan ansees som den førstes Fuld
endelse. Professor Mittermeyer, en af Tydsklands meest anseete
nulevende Jurister, yttrer herom følgende: Alt hvad man gjør
med Hensyn til Straffelovene er blot halvgjort Arbeide, hvis
man ikke tillige strækker sin Omhu til selve Grundvolden, Straf
anstalternes Forbedring". Denne Grundsætning er isærdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
