Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 131
1834 med 6,524 Dollars. Udgivten for hver Fange 37,91 Dollars.
1835 - 10,978 — — - - — 41,06
1836 - 8,165 — — - - — 27,01 - 1
At Forholdet imellem Omkostningerne ikke altid falder ud til
det Auburnske Systems Fordeel, men beroer af andre Om
stændigheder, sees deraf, at exempelviis i det Auburnske Fængsel
ved Coldbathfields kostede hver Fange i Aaret 1836 8 Pence
om Dagen (18 fl Norsk) eller næsten 12 £ 4 Sh. (56 D. 14 & Sp.)
om Aaret; i den Filadelfiske Strafanstalt ved Ayr kostede der
imod Fangen kun 8 £ (36 D. 96 /3. Sp.) aarlig; i Glasgow Aar 1837:
3 £ 17 Sh. (17 D. 85 jB. Sp.); 1838: 2 £ (9 D. 24 )8 Sp.).
Fangerne bør i sin Ensomhed først og fremst anvendes til
Forfærdigelse af det, som udfordres til deres egen Beklædning,
Indretningens Inventarier m. m. Hvor fælles Arbeide, overeens
stemmende med det Auburnske System, kan paaregnes, bør det
benyttes til Opførelse af offentlige Bygninger, saasom Fængsler,
Dokker, Fæstningsværker m. m. Paa denne Maade kan den
Fængsledes Arbeidskraft paa en for ham selv og Staten gavnlig
Maade anvendes, imedens man undgaaer de ovenanførte Uleilig
heder.
Anvendelsen af Fangens Arbeidsfortjeneste har ogsaa været
Gjenstand for ulige Anskuelser, og Hr. Aylies, som opmærksomt
har behandlet Spørgsmaalet, formener, at Fangen ei bør have
nogen Andeel deri, men hele Gevindsten tilhøre Staten. Dog
synes han isærdeleshed at grunde sin Mening paa det i de
Franske Korrektionshuse herskende Forhold, at de Entreprenører,
som have forpagtet Fangernes Arbeidskraft, ikke alene gjøre høje
Fordringer, men give ogsaa Fangen Anledning til inden Korrek
tionsanstalten at faae kjøbt baade Vim og Madvarer, for paa
denne Maade at opdrive hans Arbeidsiver saa højt som muligt.
Som et Beviis paa, hvorvidt disse, for den indre Disciplin og
Fangens mulige Forbedring saa skadelige, Misbrug gaae, vil jeg
blot anføre Handelsministerens Cirkulære Aar 1834, som forbyder,
at der ved de Franske Korrektionshuses Marketenderier (cantines)
maa sælges Vildt eller andre sjeldnere Madvarer, der kunne an
1 I norske Penge: 6,138 D. 59 Sk. Sp. = 35,81 Sp.
10,329 - 36 - - = 38,76 -
7,682- 63 - - =25,50 - Overs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
