Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.158
Samfundet. Fra dette Synspunkt udgaae følgende Forslag ved
kommende Strafarbeidsfængslerne.
De til Fæstningsstraf (hvis Dødsstraffen afskaffes) eller (hvis
den bibeholdes) til Strafarbeide paa Livstid dømte Forbrydere
bør saaledes ikke underkastes det Filadelfiske System. Det vilde
maaskee være altfor stridende mod Menneskets Natur for be
standigt at indeslutte disse ulykkelige Væsner i en ensom Celle ;
det vilde være at begrave dem levende, og denne Grusomhed
vilde jo være hensigtsløs.
Livsfangerne hvis Antal sædvanligt varierer mellem 550—600 1,
burde forvares i særskilte Fæstninger, hvortil Karlsteen og Kungs
holm synes at være de meest passende, som beliggende paa Øer
i Havbrynet; Fangerne forsynes, saavidt muligt, med Sove
værelser, og holdes til strengt og fælles Arbeide. Herved at
ville anvende den tvungne Taushed vilde desuden være umenne
skeligt; men Bevogterne burde alene paasee, at ingen unødvendig
Samtale fandt Sted, og at Arbeidet forrettedes med Orden og
Alvor.
Fængselspræsten bør til bestemte Tider overhøre dem, og
hver Søn- og Helligdag bør de bivaane Gudstjenesten. Bibler
og Psalmebøger skulle uddeles blandt dem. Dersom de gjøre
sig skyldige i Uorden, vise Opsætsighed eller Dovenskab, straffes
de med ensomt Fængsel, mørk Celle, samt Vand og Brød. Lige
ledes kan ensomt Fængsel anvendes, dersom Fangen skulde be
gaae nye Forbrydelser, hvorved møder samme Indvending, der
blev anført ved Spørgsmaalet om Dødsstraf, at den til Livsstraf
Dømte ikke kunde afskrækkes fra nye Forbrydelser af Frygt for
strengere Straf, end den han allerede er underkastet.
Livsfangerne staae under Kommandantens og Pladsmajorens
Opsigt, som efter et bestemt Schema indsende sine Rapporter
til Fængselsbestyrelsen.
Med Hensyn paa den Tid, hvori den strenge Ensomhed kan
og bør anvendes, ere Meningerne endnu meget deelte. Det en
somme Fængsels stærke Indflydelse paa Fangen, som udgjør en
af det pensylvanske Systems Fortrin (thi om Menneskeligheten
byder, at Straffene ikke bør være fornedrende, fordrer Retfærdig
heden, at de ere alvorlige), har hos Flere frembragt Betænkelig
heder ved at udstrække denne længere end højst tre Aar. Mod
1 I Norges Slaverier og Tugthuse i 1839 — 776 (!)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
