Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 175
Der gives to forskjellige Maader, hvorpaa man kan ordne det
egentlige Arbeide ved et Straffængsel eller en almindelig Ar
beidsanstalt, nemlig ved gjennem Bestyrelsens eller Direktionens
egen Omsorg at berede og lede Alt, hvad dertil hører, eller paa
Akkord at bortforpagte Fangens Arbeidskraft til privat Mand.
Den første Maade har vistnok den Uleilighed, at Bestyrelsen
faaer forøgede Forretninger, nødes til at staae i Forskud, og
ofte lider Tab, der i sidste Tilfælde kunne undgaaes. Bortak
korderingen har derimod væsentlige Grundfeil, der fuldkommen
opveje dens Fordele. Entreprenøren, der først og fremst søger
at forskaffe sig den størst mulige Arbeidsgevindst, er kun Udet
nidkjær for det, som angaaer Fangens moralske Forbedring. Ved
Arbeidets Fordeling har han ingenlunde til Hensigt at øve Fan
gens Kunstfærdighed, men blot at benytte hans Duelighed i en
mere indskrænket Dccl af det sammensatte Arbeide, med eet
Ord, han betragter den Fængslede som et Hjul i det Maskineri,
hvoraf han søger at drage den størst mulige Vinding. En anden
betænkelig Følge af Arbeidets Bortforpagtning til privat Mand
er, at man nødes til at slippe Personer ind i Cellerne, der ere
aldeles fremmede for Strafindretningen.
At besørge Arbeidet giennem Bortakkordering er antaget i de
fleste udenlandske Fængsler og Arbeidsindretninger, dog under
forskjellige Former, for idetmindste tildeels at søge at undvige
de ovenanførte Grundfeil. Denne Anordning har ogsaa været
iagttaget ved Långholmen uden særdeles Nytte hverken for Kor
rektionisterne eller Næringsdriverne selv, af hvilke Tyende for
nogle Aar siden fik farlige Knivstik.
Jeg troer saaledes, at Arbeidets Forvaltning bør betroes til
Bestyrelsens egen Omsorg. Forstanderen bliver den egentlige
Arbeidschef, og Underviisningen ydes af Vagtmestrene, som jeg
har foreslaaet burde have teknisk Færdighed, eller og af en
anden paalidelig Haandværker, med hvem man har truffet sær
skilt Aftale i denne Henseende. Om end en formindsket Arbeids
gevindst vilde blive Følgen deraf, erstattes dette Tab fuldkommen
af andre Fordele ; thi at forbedre Fangen og bibringe ham baade
Lyst og Evne til at forsørge sig ærligt, er det væsentligste Øje
med, saavel i menneskelig som økonomisk Henseende.
Endnu staaer tilbage at bestemme Anvendelsen af den muligt
udkommende Arbeidsgevindst. I 3die Kap. Side 117 har jeg nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
