Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Straf og Straffeanstalter. 209
sig til af dens heldige Voteringer som af Seire; og Forsamlin
gerne erholde Karakteer og historisk Betydning ettersom den har
fremragende Individer og disse ere konstellerede mod hinanden.
Det Sidste er vigtigst ved politiske Spørgsmaal, det Første ved
moralske og almeenmenneskelige, hvor Fleerhedens Mangel paa
højere Følelser og egoistiske Inerti skal bekjæmpes. Da staae
Chateaubriand og Lafitte, Berryer og Odilon Barrot, Anckar
svård og Hartmannsdorff sammen. Negerqvæstionen gav ikke
Kriterium mellem Opposition og Ministerielle, men mellem Slette
og Gode, Ahriman og Ormuzd. Og Fængselsreformen hører til
disse Spørgsmaal, saasnart det er paa det Rene, at den er paa
krævet ligemeget for Individernes som for Samfundets Skyld.
De konstitutionelle Magter maae her mødes og forenes i at lade
Staten aabenbare sig i sin rene Idee i saa varige Mindesmærker
om at den erkjender, at denne falder sammen med Menneske
hedens Udvikling, som Aiskaffelsen af et Faengselssystem, der
saa direkte hindrer denne hos et stedse voxende Antal Men
nesker, og Indførelsen af et, der saa direkte fremmer den, evin
delig vil være.
Hos os, som overalt, har den myndige og lykkelige Dccl af
Nationen tænkt mest paa sig selv. Ingensteds have heller de
lovgivende og bevilgende Forsamlinger, som den ømtfølende
Læge paa Valpladsen, lyttet etter og først og fremst ilet did,
hvor Smerten stønnede højest. Af denne egoistiske Omsorg for
de repræsenterede Klasser disse frygtelige kartistiske Midgards
ormsbevægelser i det Engelske Samfunds Dybder, i Frankrige
disse evige Rystelser, denne Massens Bevægelighed i enhver
Retning, der bryder mod det Bestaaende, i Sverige denne hele
Statssamfundets Mangel paa Velbefindende , under en politisk
Rheumatismes Flugt gjennem alle Lemmer, og i Norge — nu! i
mange Aar har man vovet at paastaae, at Nationens ulige større
Fleerhed beskjæftigede sig mere med at regne etter hvormeget
alle disse blanke Hjul i det konstitutionelle Maskineri kostede
at smøre end med at glæde sig over den politiske Glands, som
var bleven den tildeel. Landskattens Ophævelse, paastode de
samme Bagvaskere, maatte til for at vænne Mængden af der
med; de kaldte dette et egoistisk Træk af Bondestorthinget og
et plumpt Middel; og de havde Ret, om det var kun et Middel.
Men det var denne Operation ikke. Den var et naturligt Skud
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 111. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
