Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.214
haanden burde da opløfte Evangeliet over Menighedens Hoveder,
og Eedens Hellighed læres af Læber, som mumlede Reservationer
bag Lovens Tavler.
Reservationer? Undtagelsesvise Forbehold for sig Selv? Disse
ere de lange Kapitler skrevne med usynligt Blæk i Egoismens
Grundlov, i den, slette Patrioter sætte over Fædrelandets. Den
sande Patriot kjender ingen Reservationer i Pligterne mod dette.
Fyrig, blød, hensmeltende i sine Følelser, maa Patriotismen være
stoisk konseqvent i sin lid, uden andre Hensyn end til Fædre
landet i sine Handlinger. Egoismen er en lurende Forræder.
Patrioten er derfor übarmhjertig: som Haldens flyvende Flammer,
imod dens Hensyn. I det første Ord, Barnet stammer af Moders
maalet, ligger Eeden til Fædrelandet som vi alle have svoret,
ligesom i de mod Moderens Hals førstoprakte Fingre Eeden at
elske hende fremfor alle Mennesker. Og Eeden til Fædrelandet
forøges og fuldstændiggjøres med hvert Ord, Sjel og Læbe efter
haanden blive mægtige over, indtil den Voxnere, Herre over
Sproget, finder sin hele aandelige Virken underlagt dets mægtige
Forpligtelse, at elske Fædrelandet, at være en Normand, som
i Tale, saa i Hu og i Daad. Patriotismen burde da allerede
have naaet sin Mandbarhed naar den Unge er Sproget mægtig,
Ynglingen træde ud af Barnets Forhal som Patriot, i fuld Viden
om hvad han skylder Fædrelandet, hans Sjels Fylde af hjemlige
Toner og Svangerhed af Modersmaalets Rigdom strømme over
i Følelser for Fædrelandet, og Beslutningens Øine allerede da
aabne sig om at ville vaage over, at de bevares i sin Reenhed
under alt hvad Livet maatte bringe.
Ak! saaledes mødtes Vi i de meenløse Dage, da vi ikke tænkte
eller kunde begribe, at Noget — ikke Guld, ikke Ære, ikke
Kjærlighed engang, og mindst det Dæmoniske i vore Sjele —
skulde kunne gaa over Fædrelandet. Saaledes mødtes jeg og
den Mand, jeg vil anklage for at have brudt sit Hjertes Eed til
dette, ligesom det forvorpne Barn, der sønderkradser Moderens
Barm, som dets første uvilkaarlige Fingerrækning svoer altid og
over Alt at elske. Saaledes mødtes Vi paa hine vort Folks hellige
Frihedsfeste, i vore Øjekast ligesom konfirmerende hinanden i
Begeistringen for det fælleds Dyrebare. Saaledes mødtes Vi i
vor Ungdoms Forhal hvori vi syntes Frihedens og Patriotismens
Heroer, Skyggebillederne af dem, som bleve trofaste til Enden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
