Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 253
kalde os Tydske Fremmede, saa vare vi uden Hjem, uden
Fædreland."
Fra den juridiske Standpunkt falder den hele Bygning sammen
ved den ene Bemærkning, at alle civiliserede Staters Love ind
rømme en Indvandrets indfødte Søn, som ikke har Krav paa
noget andet Hjem, Borgerret uden Hensyn til de Betingelser
Faderen optoges paa. Den positive Begrundelse, Fundamentet
for hans Krav, staaer altsaa der urokkelig fast for den indfødte
Jøde, og det er blot den religiøse Udelukkelses Lov, man kan
imodstille ham. At dette virkelig er Sagens retlige Tilstand frem
træder tydeligt nok deri, at ingen Stat negter den til Kristen
dommen overtraadte Jøde den fulde Borgerret, og, saalidet den
offentlige Mening end hist og her er Overgangen gunstig, saa
bliver dog dette Krav dem ingensinde bestredet. Det er altsaa
klart nok, at det er Bekjendelsen og ikke Herkomsten, at det er
en religiøs, ikke en national, Forskjel, som begrunder Udelukkelsen.
Heller ikke den historiske Begrundelse, man plejer at give
hiin Fordom, holder Stik. Jøderne vare vel ganske vist engang
en Nation; men som saadan ere de undergangne for næsten
2000 Aar siden, ligesom de fleste andre Nationer, hvis Afkom
befolkede de nærværende europæiske Stater. Fra da af levede
mange Jøder adspredte i alle det romerske Riges Provindser
under samme retlige Forhold som Beboerne af de øvrige under
tvungne Lande, og havde, efterat disse vare givne romersk
Borgerret, ogsaa Dccl i denne. Deres Tro var her ingen Hin
dring. Thi, om ogsaa den romerske Lovgivning søgte at over
holde Reenheden i den romerske Kultus, er det dog bekjendt,
at den tillod Ikke-Romerne fri Udøvelse af deres Religion i og
udenfor Rom, og fandt deri ingen Grund til Udelukkelse fra
Borgerret. Ved Jerusalems Forstyrrelse ifølge en politisk Op
stand mod det romerske Herredømme blev vel et Antal Krigs
fanger bortførte som Slaver; men den langt større Mængdes
Forhold forandredes ikke: de vedbleve at leve som frie Under
saatter af det romerske Rige ligesom andre Provindsfolk, hvis
Hovedstæder ligeledes vare ødelagte af romerske Erobrere, og
af hvem en Mængde vare blevne romerske Krigsfanger. Først
halvfjerdehundrede Aar efter Jerusalems Ødelæggelse og omtrent
et Aarhundred efterat Kristendommen var bleven det romerske
Riges Statsreligion , toge de udelukkende Love mod Jøderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
