Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Stat; alle hans Love skulde være beregnede paa et politiskt
Formaal, Religionen kun være ham et Regjeringsmiddel, hans
hele religiøse Lovgivning en Mekanisme, hans eneste evige Gud
dennes deux ex machina, og han Selv den slu Maskinmester,
som forstod saaledes at styre Statens Skib paa bedste Maade.
Fra et saadant Standpunkt af vilde det da være en ligesaa tom
Floskel at kalde de fem Mosebøger en Religionsbog , som f. Ex.
Titus Livius’s romerske Historie, hvori der ogsaa er en heel Deel
at læse om Spaadomme, Præster og Augurer. Men at sætte
Moses, naar man alene betragter hans Bestræbelser som rettede
paa en Stats Stiftelse, ved Siden af Roms og Grækenlands Lov
givere, synes at være en tom Høflighed naar man betænker, at
den af ham under de ugunstigste Omstændigheder grundede
Stat, fra Begyndelsen af sønderreven af indre og ydre Kampe,
aldrig har havt nogen varig Hvile- eller Glandspunkt, som kunde
berettige til at sætte den jødiske Stat, som Stat, ved Siden af
Rom, Athenen eller et af Asiens Monarkier. Og denne skrøbe
lige politiske Existence skulde have været det højeste Maal, som
den guddommeligen begeistrede Lovgiver stræbte at naae ? Forat
gjøre sit Folk til Erobrere skulde han have givet det Ceremonial
love, der synes saa hemmende al ydre Virksomhed? Man maa
tilstaae, at Middelet var besynderlig nok valgt. Rom, der har
erobret Verden, havde ganske andre Love. Og hiin kummerlige
nationale politiske Tilværelse, skulde det være, som har over
levet alle den gamle Verdens Folkeslags Grave? Under saadanne
Omstændigheder er det vel ikke saa unaturligt, saa fanatisk jøde
mæssigt, at opfatte den mosaiske Lovgivning fra et andet Syns
punkt, at troe, at Religionen ikke var Moses et Middel til at
regjere Staten, men at denne og det nationale Liv var ham den
nødvendige Form forat befæste og udbrede Troen paa den eneste
sande Gud. Ligesom Abraham sin Familie, har Moses indviet
sit Folk til den ene Gud; ikke forat gjøre det som Nation ad
skilt fra andre Nationer, og endnu mindre til et voldsomt her
skende, gav han Ceremonialloven, men forat afsondre den ene
Guds Bekjendere fra Afgudsdyrkerne, som omgav dem, og forat
gjøre deres hele Liv gjennemtrængt af Tanken paa denne Gud.
Kun saaledes er den ellers uopløselige Gaade, Israeliternes
200aarige Vedvaren, mens de som Nation vare saa übetydelige,
svage og let betvingelige , at forklare, og betragtet fra denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
