Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlceg i Jødesagen. 287
Læserne ville finde den vægtigste i de opstillede Kjendsgjerninger
for at Jøderne have i Danmark, hvor deres Stilling var og er
mislig nok, lønnet Ondt med Godt, og nær under vore egne
Øine givet Beviser i Mængde forat Jøderne have været en paa
sine Velgjerninger karrig Stat i mange Individer til Hæder og
Lykke.
I Kristian 4des sidste Regjeringsaar antager Forfatteren, at
Jøder først indkom i Danmark 1. Den første Forordning dem
angaaende er af 6te Febr. 1651, hvori de forbydes Adkomme til
Landet uden særeget Leidebrev. Vor Adel, siger han, var
dengang vore privilegerede Skakkrere, og de have neppe været
uden Indflydeise paa denne som paa de følgende Forordninger".
Under 19 Jan. 1657 tillod en ny Forordning de ..portugisiske"
Jøder frit og uhindret at reise og ernære sig i Kongens Riger,
til hvilken Begunstigelse Grunden rimeligviis blot var financiel.
Men af Udtrykket Kongens ..Riger" synes det, klart at Til
ladelsen ogsaa har været udstrakt til Norge, og af en Politi
anordning fra 1710 sees det, at der var Jøder, som dengang
havde Lov til at opholde sig, bo og bygge" i Bergen, saa
Ordet „fremdeles" i Gl. § 2 sidste Passus er uden Hjemmel og
denne det første positive Lovbud, som udelukker Jøderne fra
Norge.
Naar Jøderne først fik Tilladelse til at ..bosætte sig" i Dan
mark er uvist. En saadan Tilladelse har neppe fra Begyndelsen
af været almindelig, men kun en personlig Begunstigelse for
den Enkelte, der ved sine Fortjenester — sandsynligviis Penge
laan til den altid forlegne Regjering — havde gjort sig værdig
til en saadan. I 1680 boede dog alt Jøder i Ribe, og Naskovs
Privilegier af 1667 tillader Jøder at nedsætte sig i Byen. I 1714
fandtes dog kun 18 Familier i Kjøbenhavn, rimeligviis for de
Vanskeligheders Skyld, man gjorde, og hvis Natur lader sig
slutte af et Reskript af 1726, der gjør til Betingelse enten en
Ejendom af 1000 Rdlr., eller at drive Uldmanufaktur eller at
1 Først 1776 findes Jøder i Sverige, hvoraf Enkelte erholdt Borgerret som
Udmærkelse. Endnu ere de kun Udet talrige der, saa der fra Nabolandene
ikke er synderlig Grund at hente for Normændene for Frygten, at de skulde
indtrænge sig i for stor Mængde. Eller har Norge noget tilfælles med Polen,
hvor Svælget mellem Adel og Livegne eller stavnsbundne Leilændinger, idet
det manglede en Borger- og Selvejerstand, udfyldtes af Jøder, for hvis Ind-
strømmen fra alle Kanter dette Indland laae saa beqvemt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
