Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 295
udfinde den rette Midtpunkt, hvorfra en upartisk Bedømmelse
maatte udgaa. Det er desuden, mene vi, Ettertiden, der skal
udsige Dommen over Nutiden. Senere Tider og fald Retfærdighed
imod dem, frivillig igjennem Slægtled ydet dem af det danske
Folks og den danske Regjerings oplyste Aand og kjærlige Hjerte,
skal, derom finde vi os fuldelig overbeviste, stedse klarere godt
gjøre det for enhver Tvivler, at dette Folk endnu besidder en
aandig og sædelig Dygtighed, der tilsidst skal erhverue det ethvert
andet Folks Agtelse, der har Øine for sligt. — Dog, til Historien !
Skolevæsenet afgiver en saameget skjønnere Lysside i Jødernes
indre Historie gjennem det sidste halve Hundredaar, som For
bedringerne i det ere umiddelbar udgangne fra Menighedens
egen Midte. Vi have oftere paapeget, at Regjeringen lod Jø
derne gaa for Vind og Veir", uden at bekymre sig det ringeste
om deres Dannelse. Selv i Begyndelsen af dette Hundredaar
var den saa temmelig en ørkesløs Tilskuer ved det aldeles for
sømte Skolevæsen, hvis Art den dog fuldtvel kjendte.
Ikke uden Vanskelighed oprettedes derfor 1790, ved private
Sammenskud, en Læse-, Skrive- og Regneskole i Kjøbenhavn for
en Dccl fattige Jødebørn. I denne skulde tillige Dansk læres.
1798 meldte Kjøbenhavns Magistrat, at den besøgtes af 40 Børn,
og at mange af dem havde gjort meget god Fremgang. — Imid
lertid var 1795 den forhen omtalte Kommittee bleven nedsat,
og især Euchels Forslag havde bragt Røre i Menigheden. Det
vakte Liv uddøde heller ikke. En Dccl mindre formuende end
begeistrede Ynglinger — iblandt hvilke den nærværende Over
retsprokurator Delbanco — holdt i Begyndelsen af det nye Hun
dredeaar forskjellige af sine Troesbrødres Børn i de bedre af
vore kristne Skoler, som allerede nu havde aabnet sig for dem ;
og et Par Aar senere afløstes hiin ovenomtalte Skole — ved
Grosserer M. L. Nathansons kraftige og heldige Bestræbelser og
hans Troesbrødres 1 frivillige Bidrag — af den nu bestaaende
Friskole, der aabnedes i Novbr. 1805 med et Antal af 55 fattige
og uvidende Børn, som inddeeltes i fire (nu tre) Klasser. Under
viisningsgjenstande bleve : Religion, Hebraisk, Dansk, Tydsk, Fædre
landshistorie, Geografi, Naturhistorie (nu bortfalden; i dens Sted
Tegning), Regning, Skrivning og Gymnastik. Børaene erholde
Underviisning (og tildeels Klæder) frit, men de staa, selv efter
1 125 af disse tegnede sig strax ior aarlige Bidrag til 1600 Rbd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
